Attraktiv andelsbolig med central beliggenhed
Her bliver I en del af en sund andelsforening med en god økonomi og et godt sammenhold, der hurtigt kan forvandle naboer til venner. Her er fine fællesfaciliteter ved ejendommen og der er tilmed indrettet et bord i opgangen, så man kan mødes med de øvrige beboere til en hyggelig snak i dagligdagen.
Denne andelsbolig ligger i stueetagen, hvilket har flere fordele. Først og fremmest skal I ikke bekymre jer om trapper, men bedst af alt er, at I får et dejligt uderum, som er belagt med fliser, så det ikke kræver meget vedligeholdelse.
I bydes velkommen i en lys og rummelig entré, hvor sko og overtøj kan gemmes af vejen i skabet. Herfra breder planløsningen sig med 103 velindrettede m2, hvor alle rum tilgås fra entreen. Først ses et pænt og indbydende badeværelse med separat bruseniche og vaskefaciliteter. Derefter sætter vi kurs mod køkkenet, som ligeledes fremtræder klassisk og velholdt med gode opbevaringsløsninger og opvaskemaskine. Her er endda plads til at indrette en hyggelig spisekrog, som er ideel når dagens første kop kaffe skal nydes i ro og mag. Lejligheden har to gode soveværelser med skabsplads og en dejlig, stor stue, der nemt rummer sofaafdeling og spisemiljø. Det er fra leverummet, at I kan slentre direkte ud i den lille have, så I nemt kan udskifte indeliv med udeliv.
Beliggenheden følger trop og er lige så attraktiv som boligen. Vi befinder os nemlig i rolige omgivelser i Hobro, hvor den flotteste natur breder sig lige udenfor hoveddøren med Vesterfjord lige foran ejendommen. Samtidig når I byens gågade til fods, så I aldrig skal undvære naturen eller hverdagens bekvemmeligheder. Det bliver simpelthen ikke bedre.
Velkommen hjem.
- Boligareal: 103 m²
- Grundareal: 0 m²
- Byggeår: 2003
- Værelser: 3
- Energimærke: A2010
- Kontant: 399.000 kr.
- Ejerudg. pr. md.: 4.882
- Sagsnr: 34030000062

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Jeppe Thostrup
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 98512026
Mobil: 6025 9863
jth@johnfrandsen.dk
Få tilbud på finansiering af din drømmebolig
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.