Flot og velindrettet villa
Villaen er fra 2006 og det afspejles blandt andet i det gennemtænkte byggeri, hvor dagslyset får lov at strømme indenfor via de mange vinduespartier. Ydermere kan bilen stå tørt i carporten, og cykler kan stilles i det tilhørende skur. Endvidere er udemiljøet anlagt med hyggelige terrassemiljøer omkring huset, så solens bane kan følges hele dagen. Haven kræver ikke megen vedligehold og er dejlig ugeneret samt med god plads til aktiviteter på plænen.
Indendørs fordeler boligens 113 kvadratmeter sig på en entré, et praktisk bryggers med skydedør, et badeværelse med brus, tre rummelige værelser og et køkken i åben forbindelse med stuen. For enden af entréen åbner det stilrene køkken med hvide elementer og træbordplade sig op. Materialerne står flot til de sandfarvede gulvklinker og vægfliser - og som en lækker detalje fortsætter materialevalget på badeværelset og i bryggerset, hvilket binder hele boligen sammen. Yderligere understøtter den gode loftshøjde æstetikken i køkkenet, der kun bliver bedre med stuens uendelige lysindfald.
Med en beliggenhed midt i den charmerende landsby Sønder Onsild, har I både børnehave, privat skole (Mariagerfjord idrætsskole), idrætshal, dagligevareindkøb og slagter. Herudover ankommer I til Hobro på ca. 8 min. Til pendleren er der få minutter til E45.
Vi glæder os til at fremvise denne velindrettede og flotte villa for jer!
- Boligareal: 113 m²
- Grundareal: 665 m²
- Byggeår: 2006
- Værelser: 4
- Carport: Ja
- Energimærke: C
- Kontant: 1.495.000 kr.
- Ejerudg. pr. md.: 1.503
- Sagsnr: 34030000067

Har du spørgsmål, så kontakt mig
Jeppe Thostrup
Ejendomsmægler, MDE
Telefon: 98512026
Mobil: 6025 9863
jth@johnfrandsen.dk
Få tilbud på finansiering af din drømmebolig
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.