Hostrupvej 66, 3 2,
9500 Hobro
Der er gode nyheder til alle jer, der leder efter en lejlighed med en bynær beliggenhed, for lige nu udbydes en af de eftertragtede andelslejligheder i den pæne rødstensejendom på Hostrupvej 66. Ejendommen er opført i 2006, så der er tale om nyere byggeri, der kræver minimal vedligeholdelse, og lejligheden på 77 kvadratmeter er et oplagt boligkapitel for eksempelvis seniorerne, der er på udkig efter lidt færre kvadratmeter.I bliver mødt af et godt førstehåndsindtryk, når I ankommer til adressen, for ejendommen ligger på et baggrundstæppe af høje træer, der giver jer grønne omgivelser lige udenfor gadedøren. For foden af bygningen finder I parkeringspladsen, så det bliver nemt at bringe de daglige indkøb til matriklen. Derudover vil elevatoren tage jer det sidste stykke mod hoveddøren på 3. sal, hvor lejligheden venter. Allerførst kan I dog tage et kig på den lyse, indbydende hall, der ligger i midten af bygningen og fungerer som et samlingssted for foreningens beboere. I bliver en del af et godt sammenhold og en velfungerende forening med sund økonomi.
Endelig er det blevet tid til at se nærmere på lejligheden, som står klar med en pæn og velholdt boligoplevelse. Turen tager sit udgangspunkt i en nydelig entré, og herfra er der bl.a. adgang til et rummeligt badeværelse med vaskefaciliteter. Dertil kommer et soveværelse med morgensol og et dejligt køkken, hvor der er plads til at indrette en spisekrog under det buede kvistvindue, hvor lyset strømmer ind. Som prikken over i’et kommer stuen, der fuldendes af et stort, sydvendt vinduesparti, som indrammer den skønne udsigt, I får med i købet. Gennem vinduet er der udsigt over by og fjord, og udsigten bliver kun bedre, når I træder udenfor til sol og sommer på jeres store altan, der ligger i direkte forlængelse af stuen.
Udsigten vidner om den bynære adresse. I bliver naboer til flere gode indkøbsmuligheder, og I kan gå lige ind til havn og byliv, men I er samtidig omgivet af flot natur.
Velkommen!
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!