Blåkildevej 50,
9510 Arden
Drømmer du om en ejendom med god plads, både inde og ude – og hvor mulighederne er mange, hvad enten du drømmer om dyrehold, værksted, hobby eller blot højt til himlen?For enden af en lang og flot allé og med parklignende have, ligger denne charmerende landejendom, naturskønt og højt beliggende med udsigt, og hele 22,7 ha jord, hvoraf det meste omkranser bygningerne, samt masser af anvendelige udbygninger.
Stuehuset er rummer i dag ca. 234 m² bolig fordelt over to plan. Her træder du ind i en bolig, hvor både atmosfæren og funktionaliteten er i højsædet. Husets hjerte er den store stue med nyere gulve og flotte trævinduer, som skaber et behageligt lysindfald og understreger husets sjæl. I køkkenet er der gulvvarme – en komfortabel detalje, som gør hverdagen lidt mere behagelig – og baggangen har ligeledes gulvvarme samt masser af plads til opbevaring og praktiske gøremål. Der er badeværelse både i stueplan og på 1. sal, hvilket er ideelt til børnefamilien eller hvis man ofte har gæster.
Overetagen er lys og nydelig med et rummeligt repos og to gode værelser – perfekt til børneafdeling, kontor, hobby eller opholdsrum. I stueetagen ligger yderligere et værelse, samt køkken, bryggers, entré og opholdsstuer, der giver mulighed for at indrette boligen efter netop dine behov.
Ude finder du hele tre store udbygninger. Den ene er en stor stald på 387 m² med seks murede hestebokse, flere bokse til mindre dyr og en rummelig løsdriftsafdeling. Her er der rig mulighed for dyrehold – hvad enten du drømmer om heste, får, køer eller andet. Den tilhørende isolerede lade på 233 m² har mange anvendelsesmuligheder – oplagt til maskiner, værksted, opbevaring eller endda arrangementer. Derudover er der endnu en bygning opdelt i to skure, som ligeledes giver god plads til redskaber og opbevaring.
Opvarmningen sker via et effektivt træpillefyr, hvilket sikrer både lavere varmeudgifter og en mere stabil opvarmning året rundt.
Kort sagt får du her en komplet landejendom med rummelig bolig, gode faciliteter og masser af luft omkring dig – perfekt til dig, der ønsker frihed, plads og naturskønne omgivelser uden at gå på kompromis med komforten.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!