Fuglevænget 31, Klejtrup,
9500 Hobro
På en rolig, lukket vej i Klejtrup finder du denne velholdte og indflytningsklare villa på 125 m². Boligen er udvidet med en ca. 40 m² stor tilbygning, som er skabt ved at inddrage en del af den tidligere carport - en løsning, der giver ekstra anvendelige kvadratmeter og gør hjemmet endnu mere funktionelt. Her får du et hus, hvor komfort, kvalitet og hygge går hånd i hånd.Det flotte mørke køkken står i åben forbindelse med køkken/alrum og stue og danner et naturligt samlingspunkt for både hverdag og hyggelige stunder med familie og venner. Her er en varm og indbydende atmosfære fra første øjeblik.
I den ene ende af huset ligger tre værelser med godt lysindfald og fleksible indretningsmuligheder - oplagt til børneværelser, kontor eller hobby. I modsatte ende, for enden af stuen, finder du soveværelset, som giver en privat og rolig afdeling i hjemmet. Derudover rummer boligen et praktisk bryggers med gulvvarme samt et elegant badeværelse, der blev moderniseret i 2016 - samme år som taget blev udskiftet.
Udearealerne er et stort plus. Ejendommen byder på hele tre terrasser - én overdækket og to ekstra - så du kan nyde solen fra morgen til aften. Den store forhave og hyggelige baghave giver plads til både leg, afslapning og samvær, og carporten gør det nemt at komme tørskoet ind.
Klejtrup er et aktivt og trygt lokalsamfund med skole, hal, friluftsbad og Dagli’Brugsen lige i nærheden. Her er rammerne for en nem og velfungerende hverdag.
Fuglevænget 31 er et hjem, hvor alt er på plads, og hvor du kan flytte ind uden bekymringer. Her får du ekstra plads i tilbygningen, tre skønne terrasser og velholdte udearealer - et hjem, hvor nye minder kan skabes fra dag ét.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!