Vester Altan 11,
9500 Hobro
Vester Altan 11 er en charmerende og højtbeliggende 3-plansvilla med flot udsigt over byen og en attraktiv, central beliggenhed i Hobro. Her bor du med kort afstand til indkøb, skole, daginstitutioner, natur og byens faciliteter – en beliggenhed, der gør hverdagen både nem og overskuelig. Huset har fået nyt tegltag i 2000, og boligen fremstår generelt pænt vedligeholdt og i en god stand.Boligen byder på en god og indbydende planløsning med et stueplan på 65 m². Her bydes man velkommen i entréen, som leder videre til et lyst køkken og en rummelig spisestue i åben forbindelse med stuen. Stuen fremstår hyggelig og indbydende med brændeovn, der skaber en behagelig atmosfære og et naturligt samlingspunkt i de kolde måneder. Fra stueplanet er der desuden et værelse med direkte udgang til den store flisebelagte terrasse, hvor udelivet kan nydes i rolige omgivelser.
På førstesalen findes to gode værelser, en repos samt et badeværelse. Etagen er oplagt som soveafdeling og giver gode rammer for både familie og gæster.
Kælderen rummer et praktisk bryggers, teknikrum, et mindre køkken samt yderligere to gode værelser, som giver mange anvendelsesmuligheder – hvad enten der er behov for opbevaring, hobbyrum eller ekstra plads i hverdagen.
Ejendommen er beliggende på en 460 m² stor grund med en velanlagt og overskuelig have. Haven byder på flere hyggelige kroge med plads til ophold og afslapning, og det tilhørende udhus fungerer som skur med gode opbevaringsmuligheder. Terrassen og haven tilsammen skaber gode rammer for udelivet gennem store dele af året.
Alt i alt en velindrettet villa med masser af plads, flot udsigt og en central beliggenhed – en bolig, der henvender sig til familien, som ønsker en kombination af bynærhed, funktionelle kvadratmeter og en indbydende atmosfære.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!