Myhlenbergvej 18A + 18B,
9510 Arden
På Myhlenbergvej 18A & 18B får du en helt særlig mulighed for at samle privatliv og erhverv under samme tag. Ejendommen består af en rummelig bolig på 248 m², 229 m² erhvervsareal samt 70 m² anvendelig kælder. Med et samlet grundareal på 2.746 m² er her god plads både inde og ude, og ejendommen henvender sig perfekt til den selvstændige erhvervsdrivende, som ønsker kort afstand mellem arbejde og privatliv, fleksibilitet og professionelle rammer tæt på familien.Bolig- og erhvervsdelen er elegant forbundet af en lys glassvalegang, som skaber en naturlig sammenhæng mellem arbejde og fritid. Her kan du drive virksomhed fra en præsentabel adresse, samtidig med at du har et komfortabelt og velfungerende hjem få skridt væk.
Erhvervsdelen på 229 m² har tidligere været indrettet som tandlægeklinik og fremstår med en særdeles funktionel planløsning. Her bydes kunder og klienter velkommen i en indbydende entré med reception og venteområde, som skaber et professionelt førstehåndsindtryk. De mange kontor- og behandlerrum giver optimale muligheder for alt fra klinik og rådgivningsvirksomhed til kontorfællesskab, liberalt erhverv eller andre serviceorienterede virksomheder. Hertil kommer køkken, personalefaciliteter samt flere depot- og opbevaringsrum, som bidrager til en effektiv og velfungerende arbejdsplads.
Fra glassvalegangen fortsætter man direkte ind til boligen, som byder på hele 221 m² veldisponeret beboelse. Her mødes du af et lyst og indbydende køkken-alrum, der naturligt danner rammen om familiens hverdag. De to store stuer giver gode indretningsmuligheder og et skønt lysindfald, som skaber en behagelig atmosfære i hjemmet. Boligen rummer desuden fire gode værelser, kontor, badeværelse og bryggers, hvilket gør den velegnet til både den store familie og dem, der ønsker ekstra plads til hobbyer eller hjemmearbejde.
I kælderen får du yderligere 70 m² med flere disponible rum, som kan anvendes til opbevaring, arkiv, hobbyrum eller andre praktiske formål.
Udendørs venter en stor grund på 2.746 m² med god plads omkring ejendommen. Den lukkede have danner en privat oase med plads til afslapning, leg og hyggelige stunder på terrassen, mens de gode parkeringsforhold gør hverdagen nem for både familie, medarbejdere og kunder. Der er etableret kundeparkering med plads til flere biler samt separat privat parkering, så erhverv og privatliv kan fungere side om side uden at komme i vejen for hinanden.
Her får du kort sagt en sjælden og fleksibel ejendom, hvor bolig og erhverv går op i en højere enhed. Uanset om drømmen er egen klinik, kontor, rådgivningsvirksomhed eller anden form for liberalt erhverv, får du her de ideelle rammer til at skabe en effektiv arbejdsdag og et trygt familieliv på samme adresse. En ejendom med mange anvendelsesmuligheder og spændende fremtidsperspektiver.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!