Strandskadevej 5, Store Sjørup,
8950 Ørsted
På en af de små, lukkede veje ved Store Sjørup strand udbyder vi dette yderst moderne sommerhus. Sommerhuset fremstår totalrenoveret med fire gode værelser, to badeværelser og et stort køkkenalrum. Opvarmningen sker med luft til vand varmepumpen, som opvarmer hele huset via gulvvarme samt radiatorer derudover er der luft til luft varmepumpe samt træpilleovn i stue/køkkenalrum som kan supplere opvarmningenGrunden er godt lukket af, og haven er placeret mod syd, så der er sol på terrassen dagen lang. I haven er der et stort udhus, som kan anvendes til aktivitetsrum eller anneks til overnattende gæster. På østsiden af huset har vi en renoveret carport samt et renoveret udhusrum. På husets bagside er der ydermere et ekstra udhusrum. Grunden er hovedsageligt dækket af græs og afskærmet af beplantning.
Fra entréen har du på venstre side et moderne og pænt badeværelse, som kan tilgås fra to sider: enten fra entréen eller fra det store værelse, der er oplagt til enten stort forældreværelse eller aktivitets-/opholdsrum. Fra gangarealet ledes du videre ind i det originale sommerhus, som er renoveret. Her mødes du af tre gode værelser og et pænt badeværelse. For enden har vi det store, åbne køkkenalrum, hvor der både er plads til spisebord, sofagruppe og hygge foran træpilleovnen.
Dette sommerhus er til dem, der ønsker et sommerhus, de kan rykke ind i fra dag ét – et moderne, renoveret og hyggeligt sommerhus. Her er alt, hvad familien skal bruge, og sommerhuset henvender sig ligeledes til dem, som ønsker et sommerhus med et stort udlejningspotentiale.
Fra sommerhuset er du i gåafstand til vandet. Ligeledes byder området på en skøn natur, som indbyder til løbe-, gå- eller cykelture.
Derudover er der ladestik til elbil.
Informationer:
Varme: El, varmepumpe og træpilleovn.
Kloak: Offentlig.
Vand: Privat alment vandforsyning.
Vej: Privat fællesvej.
Udlejning: Ej tilmeldt.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!