Gustav Wieds Vej 3,
8500 Grenaa
Nu har du muligheden for at blive ejer af denne rummelige og velholdte villa i ét plan, perfekt til børnefamilien og med en skøn beliggenhed i det eftertragtede Digterkvarter ved Grenaa Plantage.Ejendommen fremstår gennemgående pæn og velholdt — både ude og inde. Den dejlige, lukkede have er flot anlagt med hyggelig beplantning, græsplæne til leg og boldspil samt skovprægede omgivelser. Til huset hører desuden en muret garage på 48 m² i samme stil som villaen, bestående af en åben carportdel samt et godt værksted med mulighed for indkørsel.
Boligarealet på 143 m² er praktisk fordelt med fire gode værelser, et pænt badeværelse samt et ekstra gæstetoilet - ideelt til den store eller voksende familie. Det lyse køkken ligger i åben forbindelse med spisestuen, og herfra er der direkte adgang via dobbeltdøre til den store stue med hyggelig pejseafdeling. Stuen er rummelig og indbydende, med plads til både afslapning og samvær.
Derudover rummer boligen et praktisk bryggers og en entré med god plads til overtøj og sko.
Udendørs byder ejendommen på flere skønne terrassemiljøer, hvor der er mulighed for at nyde solen hele dagen. Fra spisestuen er der direkte adgang til en dejlig terrasse med markise, som giver skygge på de varme dage. Senere kan aftensolen og den fredelige stemning nydes fra terrassen ved stuen, hvor en hyggelig udepejs og udsigten til haven danner den perfekte ramme for afslappende aftentimer.
Beliggenheden er ideel for familien, der ønsker at bo i rolige og grønne omgivelser, men samtidig tæt på byens mange tilbud. Fra området er der direkte adgang til stisystemer, som fører til Grenaa Plantage med skøn natur og gode muligheder for gå- og cykelture. Der er desuden kort afstand til Grenaa Å, hvor man kan nyde en afslappende tur langs vandet, og stranden nås nemt på cykel eller i bil. Området byder desuden på nem adgang til svømmehal, idrætscenter, skoler, daginstitutioner og indkøbsmuligheder - alt sammen inden for kort afstand, hvilket gør hverdagen både tryg og bekvem for hele familien.
En indflytningsklar villa med masser af plads, en attraktiv beliggenhed og alt hvad familien har brug for tæt på.
Kontakt os allerede i dag for en fremvisning – denne bolig skal opleves!
Varme: Fjernvarme. Vand: Privat alment vandforsyning. Kloak: Offentlig. Vej: offentlig

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!