Fuglslevvej 14, Tirstrup,
8400 Ebeltoft
Drømmer du om at eje en helt unik liebhaverejendom hvor naturen er din nærmeste nabo, og hvor jagten på trofæer venter lige udenfor døren? Denne ejendom strækker sig over intet mindre end ca. 41,5 hektar, og byder på en skov- og jagtoplevelse ud over det sædvanlige.________________________________________
En skov med sjæl og rigt dyreliv
Skovarealet, som er plantet i 2002 og 2003, består af en dejlig løvskov samt et ældre skovstykke på ca. 7-8 ha. Her finder du en imponerende samling af store træer, primært lærk, fyr og gran, der skaber et ideelt miljø for dyrelivet. Ejendommen er et sandt mekka for jægeren, med mange skjulte stier der inviterer til at udforske skoven med traktor eller ATV – perfekt til pürsch på de store kronhjorte. Som et bevis på den exceptionelle jagtkvalitet er alle hjorte på billederne skudt på ejendommen, heriblandt medalje hjorte.
________________________________________
Et hjem midt i naturen
Det ekstremt velholdte stuehus på hele 304 kvm ligger idyllisk placeret midt i ejendommens grønne oase. Her åbner et stort, åbent areal med græs sig op, og lige udenfor døren glimter en stor sø. Forestil dig at nyde din morgenkaffe med udsigt til kronvildt, der dagligt græsser ved søbredden. Adgangen til ejendommen sker via en charmerende grusvej, der efter få hundrede meter fører dig direkte ind i dette private skovområde.
Boligen er yderst velindrettet med 3 soverum og 3 badeværelser. Det store åbne køkken/alrum med udgang til terrasse og søen er det naturlige samlingspunkt, suppleret af en lys og venlig stue. På første sal venter et meget stort rum, der i dag fungerer som atelier. Her strømmer lyset ind, og udsigten over skoven, søen og de åbne arealer er helt utrolig dejlig.
________________________________________
Velplejede udearealer og bæredygtig drift
Udenomsarealerne fremstår knivskarpe med en stor havepavillon, perfekt til mange gæster, en hyggelig terrasse ved søen med vildmarksbad, et drivhus, en flot indkørsel og rigelig parkeringsplads.
Driftsbygningerne består af en maskinhal og en udhusbygning til værksted og opbevaring. Her er desuden solceller til strøm på taget og et Hargassner flisfyr, der giver dig mulighed for at anvende flis i egen skov og opnå en meget billig opvarmning.
________________________________________
Attraktiv beliggenhed og indtægtspotentiale
Ejendommen nyder en attraktiv beliggenhed tæt på Tirstrup, kun ca. 8 km fra Aarhus Lufthavn og ca. 13 km fra den smukke by Ebeltoft. Du befinder dig i et helt unikt naturområde, der byder på fred og ro, men med nem adgang til faciliteter. Ejendommen genererer ca. 50.000 kr. i årlig indtægt – ring og hør nærmere.
________________________________________
Denne fantastiske ejendom kan på ingen måde beskrives fyldestgørende i tekst og billeder alene. Ring og lad os vise dig dit fremtidige hjem og jagtparadis

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!