Rødeled Vej 27,
8500 Grenaa
Sjældent udbudt ejendom lige ved Sostrup SlotVelkommen til Rødeled Vej 27 i unikke omgivelser med Sostrup Slot og skovområdet som nabo.
Her er man beliggende midt i det skovprægede område, der nydes fra både hus og have med det lokale dyreliv som daglige gæster.
En unik beliggenhed for naturelskeren med det store haveareal at boltre sig på. Her er bl.a. shelterplads og oplagte betingelser for at indrette sig i haven, så naturen nydes på bedste vis året rundt.
Fra vejsiden kommer man til bred ralbelagt indkørsel med adgang til den store carport med plads til 2 biler.
Villaen fremstår i flot rød sten, der er karakteristisk for egnen med udnyttet 1. sal, der giver masser af kvadratmeter for familien.
Ejendommen egner sig altså til familien i hverdagen og kan med sin stil og beliggenhed være et oplagt alternativ til sommerhuset via en flexboligtilladelse
Her er en god og tidssvarende varmeforsyning i form af luft/ vand varmepumpe.
Indretning:
Rummelig og flot entré / fordelergang med adgang til nyrenoveret badeværelse med både brusekabine og kar.
Bryggers med udgang til den skønne haveside.
Stort køkken, der passer flot i stilen i åben forbindelse med stue i vinkel og udgang til terrasse. Der er ensartet vinduer i stueplan, der passer flot i stilen.
I stueplan har man derudover et stort soveværelse og et kontor / depotrum.
Fra entré er der trappeopgang til 1. salen, der byder på et væld af gode kvm. med hele 4 værelser og yderligere et badeværelse - En rigtig god 1. sal til den pladskrævende familie i hverdagen, eller når overnattende gæster kommer på besøg. Her er desuden gode opbevaringsarealer.
Med beliggenheden i de skovprægede omgivelser har man samtidig kort afstand til den populære Gjerrild by med sammenhold, købmand, friskole, kro og meget mere. Der er desuden kort afstand til den smukke kyststrækning med både sandstrand, klinterne og natursti langs kysten mod Bønnerup eller Fjellerup..
En ejendom der med sin stil og beliggenhed sjældent udbydes til salg. Oplev det skønne haveareal i de mest fantastiske omgivelser på en fremvisning.
Varme.: Luft / vand varmepumpe. Vand: alment vandforsyning. Vej: Offentlig
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!