Teglgade 19,
9550 Mariager
Drømmer du om at eje et charmerende og idyllisk bindingsværkbyhus midt i Mariager? På Teglgade 19 får du hele 174 veludnyttede boligkvadratmeter fordelt på to plan – en bolig med sjæl, charme og masser af plads til hele familien.Når I træder ind ad hoveddøren, kommer I ind i en entré, som giver adgang til både 1. sal og resten af stueplan. Dernæst kommer I til det store køkken-alrum, der er kombineret med stuen og spisestuen – boligens hjerterum. Køkkenet fremstår lyst og funktionelt, og både alrum og stue har et dejligt lysindfald, der skaber en indbydende atmosfære. Stueplan rummer desuden et rummeligt badeværelse med bruseniche samt et teknikrum/baggang, som fungerer perfekt til opbevaring eller som bryggers, hvilket giver ekstra praktisk plads i hverdagen.
På 1. sal finder I to repos samt tre gode værelser af varierende størrelse. Her er plads til både børn, forældre, gæster eller hjemmekontor - kun fantasien sætter grænser.
Mulighederne er mange, og her har du mulighed for at sætte dit eget præg.
Udemiljøet består af en 436 kvadratmeter grund med to flisebelagte terrasser samt en naturskøn og overskuelig have, som er nem at holde. Til boligen hører desuden en god og anvendelig garage med elport, der giver både parkeringsmulighed og ekstra opbevaringsplads.
Beliggenheden midt i Mariager – Danmarks rosernes by – er i sig selv noget ganske særligt. Her finder I brostensbelagte gader, historiske bindingsværkshuse og den velkendte duft af roser, som skaber en unik stemning og gør byen til en af landets mest charmerende købstæder. Netop Teglgade 19 er kendt som det gamle bom hus og har dermed en særlig plads i byens historie.
Kunne I tænke jer at se mere? Så kontakt os for en fremvisning på tlf. 98 54 20 44. Velkommen!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!