Daniavej 93, Assens,
9550 Mariager
Daniavej 93 – Velholdt rækkehus med panoramaudsigt over Mariager FjordDrømmer du om en bolig med en enestående beliggenhed, hvor fjordudsigten kan nydes hver eneste dag. På Daniavej 93 finder du et af de smukke gule rækkehuse på Dania ved Mariager – et attraktivt hjem med panoramaudsigt over det, mange betegner som Danmarks flotteste fjord.
Boligen fremstår særdeles velholdt og indbydende, og her kan du flytte direkte ind uden større projekter. Allerede ved ankomsten mødes du af et hyggeligt indgangsparti og et stort overdækket terrasseområde, der skaber en dejlig ramme om udelivet. Her er god plads til både morgenkaffen, afslapning og hyggelige stunder med familie og venner.
Indenfor byder stueplan på en lys og venlig atmosfære med flotte gulve og hvide lofter, som understreger boligens pæne og velholdte udtryk. Det stilrene hvide køkken ligger i åben forbindelse med stuen, hvilket skaber et moderne og funktionelt opholdsrum med plads til både hverdag og gæster. Fra stuen er der et skønt lysindfald og mulighed for at nyde den fantastiske udsigt mod fjorden. Stueplan rummer desuden et nydeligt badeværelse med et tidløst udtryk.
På førstesalen finder du et repos, et praktisk toilet samt to gode værelser. Her er plads til både soveværelse, gæsteværelse, hjemmekontor eller børneværelse, alt efter behov.
Udendørs fortsætter de gode oplevelser. Boligen har sit eget havestykke vendt mod fjorden, hvor udsigten virkelig kommer til sin ret. Her finder du også et hyggeligt lysthus, som giver mulighed for at nyde omgivelserne i læ og komfort året rundt.
Ejerforeningen ejer det attraktive areal mellem boligerne og fjorden, hvilket sikrer de åbne omgivelser og den unikke beliggenhed. Som en ekstra kvalitet har beboerne adgang til fælles badebro, så du nemt kan tage en dukkert eller nyde livet ved vandet.
Til boligen hører desuden en garage, som giver gode parkerings- og opbevaringsmuligheder.
Daniavej 93 er en sjældent udbudt bolig, hvor den flotte stand, den rolige beliggenhed og den betagende fjordudsigt går op i en højere enhed. Her får du et hjem, der skal opleves.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!