SPÆNDENDE OG VELHOLDT EJENDOM – LIGE UDEN FOR BYSKILTET
SPÆNDENDE OG VELHOLDT EJENDOM – LIGE UDEN FOR BYSKILTET Nu udbyder vi en ejendom, der består af en villa samt en bygning med hal, stalde og en separat ferie-lejlighed. Ejendommen er i god stand og har mange anvendelsesmuligheder; den henvender sig både til selvstændige, der har brug for god plads, og til familien, der ønsker at holde dyr, ligesom mange andre målgrupper også kan finde denne ejendom interessant. Villaen har en lys stue med smuk udsigt – her er placeret en brændeovn, og fra det brede vinduesparti mod syd er der direkte adgang til terrassen. Køkkenet er opført i en klassisk stil med grå elementer og en bordplade i massivt træ, og der er selvfølgelig plads til alt i hårde hvidevarer. I stueplan er der også etableret et badeværelse med bruseniche, og derudover består etagen af et værelse. I entreen går trappen op til første sal, der er indrettet med tre gode værelser, som I tilgår fra en stor repos, og i villaens kælderplan bliver I mødt af et fyrrum, et vaskerum med vaskemaskine, og dertil har I to disponible rum til jeres rådighed. Der hører en stor have til villaen, hvor familien kan samles på terrassen i sommermånederne til grillhygge og gode samtaler til langt ud på aftenen, og haven er anlagt med enkelte træer og en græsplæne, så den vil være nem at vedligeholde. På gårdspladsen får I rigeligt plads til parkering af husstandens biler, ligesom I også sagtens kan have gæster holdende. Den tilhørende bygning består af en stor hal med fast bund samt stalde og en ferie-lejlighed, hvor indretningen er som følger: Fra entreen er der adgang til et værelse samt en stue, og begge rum er i en flot stand med klinkegulve og hvide vægge. Der er etableret et køkken-alrum med plads til alt i hårde hvidevarer, og badeværelset er opført med både bruseniche og vaskemaskine, så der er en helt selvstændig bolig, som eventuelt kan lejes ud. Ejendommen er placeret lige i udkanten af byen ved Hammel Golfklub, og der er hverken langt til Søndervangskolen i Hammel, byens indkøbsmuligheder eller daginstitutioner som nås via sti. Hammel er en spændende by med mange aktiviteter, der både byder på biograf, idrætsfaciliteter og mountainbikespor i skovene, og derudover er der masser af skøn natur i området at gå på opdagelse i. Kontakt os gerne for en fremvisning – vi glæder os til at se jer.
Læs mere
Køberkartotek
Få en mail når den ejendom du har søgt er ledig
Opret søgeagent
Vi lever af tilfredse kunder!
Hos John Frandsen A/S er tilfredse kunder vores topprioritet. Vi gør en ekstra indsats for dit boligsalg.
Bestil VÆRDITJEK
Mæglersamarbejde i Spanien
Drømmer du om en bolig og en livsstil på den spanske solkyst?
Læs mere