Thorsølundvej 29,
8881 Thorsø
Velholdt 70’er-villa på stor dobbeltgrundEr I en børnefamilie på udkig efter næste boligkapitel? Så findes svaret her på Thorsølundvej 29, hvor I lige nu kan overtage nøglerne til en rummelig og velholdt 70’er-villa, der indrammes af en ekstra stor have. Huset ligger på en dobbeltgrund, der folder sig ud med intet mindre end 1.735 kvadratmeter, så der er dejligt med luft omkring jer og rigelig plads til udelivet i den grønne have, hvor der både kan indrettes køkkenhave og fodboldbane til børnene. Jeres kommende hjem ligger trygt og godt på en lukket villavej centralt i hyggelige Thorsø. Byen er en oplagt base for børnefamilier, der her bor tæt på frisk luft og skøn natur, mens Thorsø i det daglige står til rådighed med alt, hvad I har brug for. I deler villavej med børnehaven, så der er kun få skridt fra matriklen, når de mindste skal afleveres. Derudover har I 550 meter til både skolen og idrætshallen, ligesom der er gåafstand mellem hjemmet og nærmeste indkøbsmulighed. Thorsø ligger desuden godt i landskabet, så der er pendlervenlig afstand til eksempelvis Silkeborg, Randers og Aarhus, hvilket betyder, at I kan have jobs i forskellige byer. Hjemme i nr. 29 bydes I velkommen af en klassisk etplansvilla fra 1971, og huset holdes med selskab af både en carport og en garage, der eventuelt kan indrettes som værksted, så der er fin plads til såvel bilen som hobbylivet. På husets modsatte side får I fuldt overblik over dobbeltgrunden, der er anlagt med en stor græsplæne, et drivhus, et område med grantræer og en sydvestvendt terrasse til de varme dage. Terrassen giver rigelig plads til at samle familien til festlige arrangementer i sommervejret. Indendøre venter boligen, som råder over 176 kvadratmeter med en velkomponeret planløsning. Pladsen fordeler sig bl.a. på et bryggers, et gæstetoilet, et badeværelse og hele fire værelser, der ligger i samme separate afdeling. Husets modsatte ende er derimod dedikeret til hjemmets naturlige opholdsrum, som tæller et lyst spisekøkken og en stor vinkelstue, der sætter en dejlig kulisse for familielivet. Drømmer I om ét stort leverum, kan I også åbne endnu mere op mellem stue og køkken. I stuen vil I nyde effekten af de mange brede vinduer, der lader dagslyset strømme ind, mens de to terrassedøre åbner op til udelivet. Velkommen hjem!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!