Møllevænget 46,
8881 Thorsø
162 KVM. I ET PLAN MED UDSIGT!Tag med os til hyggelige Møllevænget, hvor vi i dag slår dørene op for en flot murstensvilla, som står perfekt placeret på nr 46.
Lækkert køkkenalrum
Fed tilbygning med loft mod kip!
Beliggenheden er rolig og yderst børnevenlig - præcis ligesom boligen, der nærmest er skabt til familielivet. Her flytter I ind i trygge omgivelser, tæt på velanlagte stisystemer, som tager familiens yngste direkte til Tungelundskolen samt den tilknyttede fritidsordning. I samme omfang finder I Tungelundbadet, et friluftbad med ferie-fornemmelser, hvor I kan boltre jer i de to store bassiner, slappe af i saunaen eller nyde en stund af velvære i spabadet. I aktivitetscentret ved siden af afholdes der spændende arrangementer for hele familien, og her kan interesser, såsom karate, gymnastik og håndbold også dyrkes. Thorsø er en hyggelig by med et godt fællesskab, som desuden byder på velassorterede handlemuligheder i Meny, læge og gode take-away restauranter - der nemt kan nås til fods.
Ja beliggenheden er helt ideel, og det er boligen bestemt også.
Villaen er opført i 1977, tilbygget i 2012 og råder over 162 familievenlige m2. Hertil medfølger en carport på 38 m2 med tilhørende skur - alt sammen velbeliggende på en 750 m2 stor grund, der står klar til at danne rammerne om inde- og udelivet.
Vi træder indenfor i et pænt og lyst bryggers, som er praktisk indrettet med vaskefaciliteter. Herfra er der direkte adgang til et karismatisk køkken med nydelige varme elementer. Her er masser af plads til kogekunsten og rig mulighed for at indrette en morgenmadskrog i samme afsnit. Vi fortsætter ind i de to dejlige stuer, som summer af hygge med en charmerende brændeovn og et pragtfuldt lysindfald fra de høje vinduespartier og terrassedør, som forener inde- og udelivet. Her kan nemt indrettes et ekstra værelse. Planløsningen afsluttes med tre store, eventuelle børneværelser med tilknyttet badeværelse og et lækkert forældresoveværelse med eget badeværelse og terrasseudgang, hvilket gør villaen ideel for den store børnefamilie. Huset fremtræder flot og velholdt, med mulighed for at sætte sit personlige præg.
Udenfor venter der jer en have, som indbyder til familieaktiviteter, sociale arrangementer og ren livsnyderi. De gode terrasser sikrer jer den bedste plads i solen, imens græsset nemt kan indrettes med trampolin og legestativ, hvor børnene trygt kan boltre sig. Her er der plads til livet - inde, såvel som ude.
Velkommen hjem.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!