Nylands Allé 8,
8882 Fårvang
Fuldmuret etplansvilla med gulvvarme. Flyt ind i et moderniseret hjem, beliggende på lukket villavej i aktive FårvangVelkommen til Nylands Allé 8 – en indflytningsklar og løbende opdateret villa med garage og masser af plads til hele familien. Ejendommen er beliggende på en rolig og lukket villavej i det attraktive og aktive lokalsamfund Fårvang.
Veludnyttede kvadratmeter og god planløsning
I træder ind i en lys og indbydende entré med adgang til et stort og praktisk bryggers. Her finder I også et viktualierum samt direkte udgang til en rummelig dobbelt carport – perfekt til både hverdag og gæster.
Et hjem plads til alle
Villaens hjerterum er det store og åbne alrum i forbindelse med det hyggelige køkken. Her strømmer dagslyset ind og skaber en dejlig atmosfære med udsigt til flere hyggelige terrassemiljøer. Fra alrummet er der adgang til den store stue med masser af plads til samvær, hygge og familietid. De store vinduespartier skaber et lyst og luftigt rum, som indbyder til både afslapning og aktivitet.
Fire værelser og to badeværelser
Boligen rummer hele fire gode og lyse værelser, hvoraf det ene ligger oplagt som forældresoveværelse – placeret tæt ved det store badeværelse. De øvrige værelser passer perfekt til børn, kontor eller gæster. Et ekstra badeværelse gør det nemt at indrette en separat børne- eller teenageafdeling.
Velholdt og løbende istandsat
Villaen fremstår i rigtig flot stand og er løbende blevet opdateret og vedligeholdt.
• I 2015 blev hele huset gennemgribende renoveret indvendigt med nye gulve, lofter, døre, karme mm.
• Taget er blevet renset hvert år
• Der er nyere tagrender og udhæng
• Derudover er der løbende foretaget indvendige opdateringer og udskiftninger efter behov
Gode udearealer og mange muligheder
Garagen giver fine muligheder for hobbyprojekter eller ekstra opbevaring. Haven er stor og velanlagt med græsplæne, smukke bede, frugttræer og flere hyggelige terrasser – ideelt til både børneleg, grillhygge og afslapning. Et charmerende orangeri skaber den perfekte ramme for sene sommeraftener, selv når temperaturen falder.
Attraktiv beliggenhed i Fårvang
Nylands Allé er en stille og attraktiv villavej med både unge og ældre i et hyggeligt og velfungerende kvarter, nær skole, daginstitution og indkøb i nærområdet. Fårvang byder ydermere på et aktivt foreningsliv. Boligens placering gør, at det er en pendlervenlig beliggenhed med kun ca. 20 min. til Silkeborg, 20 minutter til Viborg og 30 min. til Aarhus i bil.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!