Søndersøvej 2B,
8240 Risskov
RÆKKEHUS MED FAMILIEVENLIG BELIGGENHED
I et børnevenligt kvarter med minimal trafik udbyder vi nu et moderne rækkehus fra 2011, der kan blive et dejligt hjem for en ny familie. Området er perfekt til familien, og fra den sydvendte terrasse kan I holde øje med børnene, når de leger på områdets legeplads.
Hver en kvadratmeter er udnyttet i denne bolig, hvor entre, køkken og stue ligger i åben forbindelse med hinanden. Der er opført et tidløst køkken med hvide fronter; her finder I masser af opbevaringsmuligheder, ligesom der er installeret alt i hårde hvidevarer, inklusiv en opvaskemaskine. Stuen er lys og indbydende med et dejligt lysindfald fra syd, og der er direkte udgang til en hyggelig terrasse. Med et badeværelse på hver etage kan den travle hverdag bare komme an, og ved trappen er der etableret et depot i stueplan. Førstesalen byder på to gode værelser, med mulighed for at etablere et tredje værelse. Det ene værelse præsenterer sig som en oplagt forældreafdeling med walk-in, fransk altan og et tilhørende badeværelse med badekar.
Foran ejendommen er der anlagt en terrasse, hvorfra I kan tilgå et bryggers med vaske- og tørrefaciliteter. Der er således flere muligheder for at opholde sig ude i sommermånederne, og I kan skabe to charmerende uderum med lidt siddepladser og blomsterkrukker. Med til boligen hører en privat overdækket parkering, så bilen kan holde i tørvejr, og I bliver en del af et fredeligt kvarter med et grønt nærmiljø. På denne adresse vil I bo tæt på indkøbsmuligheder, og der er heller ikke langt til hverken skole eller en daginstitution, så alle hverdagens behov nemt kan dækkes. Ved Egå Engsø kan I gå en tur i naturskønne omgivelser, mens Bellevue Strand er et oplagt sted at bruge en varm sommerdag. Desuden tager det blot et kvarter at køre ind til Aarhus midtby, hvor I kan gå på opdagelse i et væld af charmerende butikker, spisesteder og kulturelle tilbud.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!