Åparken 8, st. 1,
8000 Aarhus C
Skøn sydvendt lejlighed med egne terrasser og direkte adgang til rolige grønne områder midt i Aarhus C
Leder I efter et hjem, der står klar til at I kan flytte ind og slå jer ned i hyggelige omgivelser tæt på Aarhus’ byliv? Så er I kommet til det rette sted!
Lejligheden føles næsten som et byhus og som jeres adresse Åparken 8 antyder, placeres I i grønne omgivelser få meter fra Aarhus Å, der snor sig forbi ejendommen. Den attraktive placering understreges yderligere ved, at I med en gåtur kan udforske alt, hvad Aarhus har at byde på af pulserende byliv, kulturoplevelser, butikker og cafeer, samtidig med at I kan nyde tilværelsen i trygge og ugenerede rammer. Hverdagens behov dækkes også til fulde, idet I blot har 100 meter til den nærmeste dagligvareforretning, samt let adgang til et godt udvalg af skoler, børnehaver, transportmuligheder og meget mere i Aarhus Midtby.
Med denne lejlighed fra 2001 får I en fordelagtig placering i stueetagen mod syd med hele to terrasser, hvor I kan nyde de solrige timer og mange aftener samlet om grillen. Fra terrassen mod vest er der adgang til grundejerforeningens legeplads, hvor man kan holde øje med børnene. Er man mere til fred og ro har terrassen mod syd har udsigt til grønne områder og Aarhus Å. Derudover råder ejerforeningen også over nogle fantastiske fællesfaciliteter, som nedgravet trampolin, plantekasser og meget mere, som er til glæde for hele foreningen. I får dermed et hjem i rolige omgivelser uden at skulle gå på kompromis med en central beliggenhed.
Ejerforeningen råder også over en stor privat parkeringsplads hvor man som beboer og gæst gratis kan parkere.
I hjertet af lejligheden går stue og køkken på hyggeligste vis ud i et og udgør et opholdsrum, hvor samværet er i fokus. Her finder I en dejlig luftig atmosfære med et smukt lysindfald, samt de ideelle betingelser for, at I kan indrette med både spiseområde og sofaafdeling. Køkkenet udfolder sig i et hvidt interiør, der fremhæver de pæne rene linjer og står i flot sammenhæng med resten af opholdsrummet. De resterende etagemeter dækker over et fint, lyst badeværelse og tre gode værelser, hvoraf to er med indbygget skabsplads og det tredje som en lækker detalje har udgang til den vestvendte terrasse.
Velkommen til!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!