Marienhoffvej 3F,
8550 Ryomgård
Indflytningsklar andelsbolig i ét plan – tæt på natur, letbane og hverdagens fornødenhederDet er en stor fornøjelse at kunne byde velkommen til Marienhoffvej 3F – en skøn og velholdt andelsbolig med en attraktiv beliggenhed midt i Ryomgård. Her får du en indflytningsklar bolig med en praktisk planløsning, et lyst og indbydende udtryk samt en skøn, nem have, der gør hverdagen både bekvem og overskuelig.
Boligen er opført i ét plan og rummer entré, bryggers, badeværelse med separat bruseniche, et lyst og rummeligt køkken/alrum i åben forbindelse med stuen samt to gode værelser med plads til både soveværelse, kontor eller gæsteværelse. De store vinduespartier sørger for et behageligt lysindfald, og den åbne forbindelse mellem køkken og stue skaber en hyggelig atmosfære, hvor man naturligt samles omkring madlavning og samvær.
Haven er anlagt som en fliseterrasse, hvilket gør den både nem at vedligeholde og ideel til udendørs hygge i sommermånederne. Her er der god plads til havemøbler, grill og blomsterkrukker. Til boligen hører desuden et praktisk udhus/skur med plads til cykler, haveredskaber og opbevaring.
Beliggenheden er helt i top – alt ligger inden for kort afstand. Du har kun få minutters gang til både indkøbsmuligheder, skoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter og letbanestationen, der giver nem adgang til Aarhus på blot en halv time. Derudover byder nærområdet på smuk natur med skov og sø, hvor du kan nyde rolige gåture, løbeture eller cykelture i det grønne.
Alt i alt får du her en velindrettet og velholdt andelsbolig i et roligt og attraktivt område – perfekt til både seniorer, singler, par eller den lille familie, der ønsker en tryg og overskuelig hverdag tæt på både natur og by.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!