Grenvangen 17, Boeslum,
8400 Ebeltoft
Med en beliggenhed, hvor Ebeltofts golfbane og Boeslum vangernes bølgende natur er næsten naboer, er dette blåmalede træhus velplaceret og højt beliggende på en stille vej. Boligen er til jer, som ønsker luft omkring ejendommen, ro og mulighed for at nyde den danske natur til fulde. Området ligger i byzone, men her er helårsboliger og fritidshuse placeret side om side, hvilket giver en vis form for sommerstemning året rundt. Her kan I bo trygt og stille lige i udkanten af landsbyen Boeslum, hvor der med kun få kilometer til Ebeltoft er alt I skal bruge - skole, børneinstitutioner, læge, flere forskellige dagligvarebutikker, forretninger, fritidsaktiviteter og en masse kulturelle muligheder samt cykelafstand til 2 af områdets bedste badestrande.Selve huset er beliggende på en skøn grund og placeret således, at man har sol fra morgen til tidlig aften på de hyggelige terrasseområder der er anlagt hele vejen rundt om huset. Udendørs kan man nyde havens mange facetter med smukke beplantninger og små hygge- og lækroge. Tilhørende ejendommen er der opført en dobbelt carport ved indkørslen samt et disponibelt rum i haven med mange anvendelsesmuligheder f.eks. gæstehus, værksted, atelier eller til andre kreative sysler.
Udefra præsenterer boligen sig med blåmalet træværk og hvide vinduesrammer, der bidrager væsentligt til det nydelige udseende.
Boligen byder velkommen til via et 5-kantet vindfang. Med denne indgang til huset kommer man til fordelingsgangen, hvorfra der er adgang til alle boligens rum. Her er tre værelser, hvoraf to er næsten identiske. Stort lyst flisebadeværelse med bruseniche og indbygget skab. Rummeligt køkken med god skabsplads og alt i hårde hvidevarer. Herfra er der udgang til husets anden entré. Stuen, der er i delvis åben forbindelse med køkkenet, er stor og rummelig og de mange vinduer i karnappen giver et fantastisk lysindfald og får naturen helt ind i rummet. Overalt byder boligen på lofter til kip, synlige bjælker og den fremstår yderst velholdt, lys og indflytningsklar. Til sammen gør detaljerne denne bolig til noget helt særlig, inde som ude.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!