Agersvinget 10, Tved,
8420 Knebel
Vi byder her velkommen til en familievilla, beliggende midt i den hyggelige landsby Tved - på Mols. Her får I en rigtig dejlig villa med en skøn udsigt til Knebel Vig. Villaen er en klassisk 70’er villa der siden 2015 har gennemgået en opdatering, så den i dag fremstår pæn og velholdt. De 136 veldisponeret boligkvadratmeter giver god plads til børnefamilien.Boligen indeholder: Indgangsparti til entré/bryggers med plads til vaskemaskine. Herfra er der adgang til stor rummelig stue med god plads til både sofaafdeling og stort spisebord. De store vinduespartier gør stuen lys og giver udsigt over husets terrasse og have. Køkkenet har god skabs- og bordplads og har tillige plads til spisebord til dagligdagens måltider. Fra køkkenet er der adgang til endnu en entré, der benyttes, hvis man bruger indgangsdøren i havestuen. Havestuen er et skønt lyst rum, hvor man rigtig kan nyde solen og forlænge sommeren i begge ender.
I den anden ende af huset, er der fra stuen adgang til værelsesafdelingen, der består af to gode børneværelser samt et soveværelse, et lækkert flisebadeværelse med brus og badekar.
Tilhørende huset er der en lukket garage samt et disponibelt rum, der kan benyttes til fx. opbevaring, hobbyrum, redskabsskur eller andet.
Indkørslen er flisebelagt og fliserne er også anlagt langs huset rundt til den vestvendte terrasse. Haven er omkranset af en veltrimmet hæk og har et godt græsareal, hvor børnene kan lege frit. Her er flere hyggelige terrassemiljøer og så kan man selvfølgelig nyde den smukke udsigt til Knebel Vig herfra.
Området byder på utallige naturoplevelser. Huset ligger i gåafstand til vandet og kun 2,5 km fra en af Danmarks bedste badestrande. Der er ikke langt til Mols Bjerge, hvor der er mulighed for at vandre og cykle og nyde den fantastisk natur. Desuden ligger huset i gåafstand til Dagli´ Brugsen i Tved og slagter Kruse, som er en af landets ældste slagterforretninger. Der populære Molsskole er beliggende i Knebel, hvor også diverse idrætsfaciliteter, læge, daginstitutioner m.m. kan findes.
Bestil en fremvisning allerede i dag på telefon 8634 4200 - Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!