Ahornvænget 9, Skødshoved Strand,
8420 Knebel
Sommerhuset ligger velplaceret yderst i området på en lukket stikvej, omringet af smuk natur og høje træer. Denne placering giver huset en helt ekstraordinær beliggenhed, som er ugeneret og helt privat. Huset er løbende istandsat og fremstår idyllisk med sorte træfacader, hvide sprossevinduer og flot tag fra 2019 med tagpap med listedækning. Inden døre er der også moderniseret og det fremstår flot med lyse rum, pæne gulve og charmerende hvide elementer i køkkenet.
Indvendig består huset af en entré, to fine værelser, et badeværelse, et funktionelt køkken, en rummelig stue med brændeovn og en tilstødende udestue der kan åbnes helt op ud til terrassen, så ude og inde smelter sammen.
Fra stue og udestue er der udgang til en stor solrig, lækker træterrasse med masser af plads til solbadning og grillaftener med hele familien. Her er altid mulighed for at finde sig det bedste spot - om man ønsker sol, skygge eller læ. Ydermere er her et lækkert vildmarksbad der sagtens kan bruges året rundt. I forlængelse af terrassen ligger der et sommer-anneks, et brændely og et bådhus.
Ejendommen ligger tæt på det åbne landskab og både smukke træer og den lille sø i haven skaber de perfekte rammer for ferie i fred og ro. I den ugeneret have er der masser af plads til at børn og barnlige sjæle frit kan lege på den store græsplæne med alt fra vandkamp til gemmeleg.
Sommerhuset er beliggende i et af de skønneste og mest rolige områder på Mols, hvor den fantastiske badestrand ved Skødshoved kan nås på blot 500 m. Her er der en helt særlig stemning med både ishus, et hyggeligt havnemiljø, mulighed for wind- og kitesurfing og ikke mindst det skønne bløde sand. Derudover byder Djursland på mange spændende oplevelser og seværdigheder for både store og små. Her kan nævnes alt fra gåture i Mols Bjerges lokkende udeliv, en tur i Djurs Sommerland, Reepark eller en shoppetur i Ebeltofts charmerende gader.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!