Lærkevej 6, Øksenmølle,
8400 Ebeltoft
Hyggeligt og rummeligt fritidshus – ideelt til den store børnefamilie eller udlejning
Velkommen til et charmerende og indflytningsklart fritidshus, der byder på masser af plads og skønne rammer for afslapning og samvær. Her får du et hus med hele 4 værelser – alle med faste skabe – hvilket gør det oplagt for den store børnefamilie eller som udlejningsobjekt med god kapacitet. Ydermere er der et værelser, der i dag fungerer som kontor og gennemgangsrum, hvilket giver fleksibilitet i indretningen.
Husets samlingspunkt er den hyggelige stue med store vinduespartier, der inviterer lyset indenfor, og en brændeovn, der skaber varme og atmosfære. Vægge og lofter er beklædt med lyse træpaneler, smukt kontrasteret af sorte synlige loftsbjælker, hvilket understreger husets stemningsfulde og sommerlige udtryk. Det funktionelle IKEA-køkken er holdt i en romantisk stil med hvide skabselementer og en mørk bordplade, som giver et flot, moderne modspil. Badeværelset er stort og lyst med bruseniche og lyse fliser.
Udelivet får optimale betingelser på den store træterrasse, der smyger sig rundt om huset – perfekt til grill, afslapning og leg. Haven er stor og plan med græsplæne og grøn beplantning i skel, og bagest findes endnu et udhus. Derudover er der en garage med integreret udhus, der i dag anvendes som praktisk bryggers.
Et dejligt fritidshus med masser af anvendelsesmuligheder – både som familieoase og som attraktivt udlejningshus.
Fuglslev er et populært sommerhusområde placeret mellem Ebeltoft og Grenå, hvor naturen er i centrum. Her er rig mulighed for friluftsaktiviteter som vandreture, løb og cykling, mens mountainbike-entusiaster kan glæde sig over et dedikeret MTB-område i nærheden. Området byder også på snoede skovstier, smukke søer og et rigt dyreliv. Ree Park Safari ligger blot en kort køretur væk, mens der er gode indkøbsmuligheder i Tirstrup samt let adgang til Ebeltofts historiske bymidte med dens charmerende brostensbelagte gader, hyggelige caféer og kulturoplevelser. Og så er man kun 6-7 kilometer fra Ebeltoft, hvis man følger den fine vandre- og cykelsti, der er anlagt langs det gamle jernbanespor.
Djursland byder på smukke kyststrækninger og mange attraktioner så som Djurs Sommerland og Skandinavisk Dyrepark.
Spredt i det smukke landskab ligger flere maleriske små landsbyer. Den imponerende klint Jernhatten, Glatved Strand og den gamle herregård Rugaard nås nemt på 20-30 minutter på cykel. Glatved Strand har en helt speciel og smuk natur, en badestrand med god sandbund, og er yndet af lystfiskere.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!