Engvangen 15, Boeslum,
8400 Ebeltoft
Smuk villa beliggende i idylliske omgivelser
Omgivet af Boeslum Bakkers bølgende natur finder du denne særlige villa, smukt placeret midt i et område med rigt dyreliv og højt til himlen. Lige her mødes man af en villa, hvor smukke luksuriøse detaljer og et gennemført materialevalg går hånd i hånd.
Ved ankomst bliver man budt velkommen i entréen, der med sine dobbeltdøre åbner op til den charmerende stue, hvor de store sprossede vinduer tilfører rummet et naturligt lys, og skaber en indbydende fornemmelse. Fra stuen er der desuden direkte udgang til den syd-vest-vendte terrasse, hvorfra man kan nyde godt af de smukkeste solnedgange.
Fra entréen er der ligeledes adgang til det lyse køkken og spisestuen, hvor de store vinduespartier går smukt igen. Køkkenet, et elegant Svane Køkken med træfronter, skaber en smuk kontrast til de lyse omgivelser samtidig med, at der er masser af både opbevarings- og bordplads. Køleskabet er ligeledes integreret bag matchende fronter, så helhedsindtrykket bevares. Herfra er der adgang til et stort bryggers med vaskestation og håndvask samt et disponibelt rum.
Bevæger man sig videre gennem huset, ledes man til en fordelingsgang, der giver adgang til husets tre rummelige værelser samt badeværelse. Badeværelset er udført i smukke jordfarver, hvor fronterne fra Svane går igen, og skaber en rød tråd i boligens indretning. Gulvet er desuden belagt med blanke klinker i sandfarve, som fortsætter elegant på væggen i brusenichen.
Villaen fremstår generelt i rigtig god stand og opvarmes billigt med luft-til-vand varmepumpen. Hele huset er desuden forsynet med gulvvarme, hvilket giver en behagelig og jævn varme i de kølige måneder.
Udendørs bydes der på en yderst velplejet have, smukt indrammet af prydbuske og hæk, som skaber gode rammer for udeliv og ophold. Derudover er der flisebelagt indkørsel med tilhørende garage samt et disponibelt rum
Området har tidligere været sommerhusområde, men blev for år tilbage omdannet til byzone, hvilket betyder, at der fremadrettet kun må opføres helårshuse. Der er ingen bopælspligt på ejendommen, og idet den tidligere har været anvendt til udlejning, rummer den derfor et godt udlejningspotentiale. Grunden er beliggende i kort afstand til Ebeltoft Golfbanes hul 2 og 3, og har desuden en udsøgt udsigt over golfbanen fra køkkenet, hvilket gør boligen ideel for golfentusiasten. Området byder desuden på kort afstand til både skov og strand, ligesom gode stisystemer og cykelstier forbinder boligen med skole, indkøb og Ebeltofts charmerende gamle bydel. Ebeltoft er kendt for sin stemningsfulde købstad, et levende kulturliv og den helt særlige natur, der omgiver byen.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!