Ndr. Strandvej 58,
8400 Ebeltoft
Første række til vandet – panoramaudsigt over Ebeltoft Vig og Mols Bjerge
Med en beliggenhed der er helt tæt på vand, natur og by er denne store flotte ejendom noget helt unikt. Selvom ejendommen er opført i 1961, fremstår den i dag i fuldstændig nutidig og moderne stand, idet sælger i de seneste år, har ladet ejendommen gennemgå en omfattende renovering.
Dette er derfor en sjældent udbudt og gennemført villa i absolut første række til Ebeltoft Vig. Her får du ikke bare en bolig, men et hjem med sjæl, lys og en udsigt, der tager pusten fra de fleste. Hver dag starter med morgensol over vandet og slutter med magiske solnedgange bag Mols Bjerge – alt sammen fra din egen stue, terrasse og have.
Villaen er totalrenoveret og fremstår i nutidig, stilren og moderne arkitektur med gennemtænkte materialevalg og en planløsning, der både tilgodeser familien og liebhaveren, der ønsker god plads. De 239 m² boligareal fordeler sig på bl.a. fem rummelige værelser, store opholdsrum med imponerende vinduespartier og et køkken/alrum, der binder hele huset sammen – med direkte udgang til den solrige terrasse.
Her får du både funktionalitet og luksus: gulvvarme, fjernvarme, opdaterede installationer og et moderne materialevalg, der skaber en rolig og harmonisk helhed.
Haven er anlagt med henblik på at nyde udsigten. Indkørslen er stor og belagt med granitskærver og en god carport med et integreret skur. Alle udenomsarealerne er smukt anlagt i en stil, der beroliger øjet, og som ikke tager den fabelagtige udsigt. Her de skønneste terrassemiljøer rundt langs ejendommen, så her er det altid muligt at finde et sted i læ eller i solen alt efter behov. Der er to lækre altaner på huset, hvoraf den ene er en decideret udsigtsaltan, der sjældent opleves magen til.
Denne liebhaverejendom opfylder på alle måder drømmen om det perfekte levested. Her er der god plads til at samle hele familien i de skønneste rammer, og med en beliggenhed i første række til vandkanten, går en livgivende dukkert hånd i hånd med dagligdagens gøremål. Den korte afstand til vandet indbyder iøvrigt til alle former for vandsport.
Med én af Ebeltofts mange æblelunde lige i nærheden, i gåafstand til stranden, til indkøb, til bageren, til skoven, til byen og til minigolfbanen på den anden side af vejen. Bag ejendommen findes et stisystem hele vejen ind til Ebeltofts hyggelige brostensbelagte bycentrum.
Her finder man skole, indkøb, idrætsfaciliteter, aktive foreningsmiljøer og så er kunstner og kulturlivet i byen meget attraktivt og populært.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!