Øerkrogvejen 2, 330,
8400 Ebeltoft
Flot renoveret feriebolig beliggende i Krabben - ud mod havnebassinetØer Maritime Ferieby, på næsetippen af smukke Djursland, er det perfekte ferieland for hele familien. Feriebyen er opført på syv sammenhængende øer, og er omgivet af havnemiljøer og kanaler, der skaber masser af maritim stemning.
Ferieboligen her, ligger velplaceret ud mod havnebassinet, og har bådene liggende på broen lige foran den hyggelige træterrasse som derved har en dejlig Maritim beliggenhed og udsigt. Bådplads nummer: E 3036 medfølger i handlen. Bådpladsens mål er 4x14 meter, og der er 2,5 meter dybt. På forsiden af ejendommen finder man en lille indhegnet forhave med et praktisk udhus, og egen privat parkeringsplads lige i nærheden.
Boligen er indrettet i den klassiske Friis & Moltke stil, og er i 2 plan. Den er flot renoveret, og fremstår i en tidssvarende, moderne stil.
Indgangen fører til en entré, hvorfra der er adgang til et lækkert flisebadeværelse med bruseniche. Fra entréen er der tillige adgang til det lyse opholdsrum, der indeholder køkken og stue i smuk forening. Køkkenet er holdt i hvide elementer, der stilfuldt gør boligen dejlig lys. Spisepladsen er placeret i forlængelse af køkkenet - selvfølgelig foran den store dobbeltdør ud til terrassen. Om sommeren, når dørene slås op, flyder inde og ude sammen, og skaber et helt fantastisk opholdsområde.
Overetagen byder på en lille repos samt to soveværelser, hvoraf det ene har dobbeltseng, og det andet har enkeltseng med overkøje.
Øer Maritime Ferieby er fuld af liv med masser af muligheder for den aktive familie. Med til boligen hører der nemlig fælles brugsret af svømmehal med varmtvandsbassiner og sauna, samt en sportshal med badminton, padelbane, bordtennis, børnerum med motoriske legeredskaber og et velassorteret fitnessrum. Udenfor finder man en fodboldbane, minigolf, legeplads, beachvolley og tennisbaner. Der er desuden mulighed for medlemskab af jagtforeningen. Her er man omkranset af dejlige badestrande, og en utrolig smuk natur. Ebeltoft Centrum ligger ca. 6 km. herfra, og der finder man alverdens specialbutikker, restauranter og historiske seværdigheder. Desuden er der ikke langt til Djurslands mange populære attraktioner.
Lejligheden udlejes via Landal og har et stort udlejningspotentiale.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!