Vedehøj 15, Femmøller,
8400 Ebeltoft
Velholdt fritidshus beliggende i skovklædte omgivelserMidt i Femmøllers bakkede terræn er der et helt usædvanlig samspil mellem skovområderne, landskabet og møllemiljøerne. Femmøller er et blomstrende område, med en af de fineste kyststrækninger, lækker badestrand, ishus, købmand, caféer samt det velrenommeret gamle badehotel "Molskroen" og Egil Fischers feriepark.
Velbeliggende i det skovklædte sommerhusområde finder man dette fritidshus, der er opført i 1965, tilbygget og renoveret i 2007, og som i dag fremstår i flot og hyggelig stand.
Huset indeholder et lyst badeværelse med bruseniche, et soveværelse med køjeseng, et stort soveværelse med dobbeltseng og egen udgang til overdækket terrasse. Dette værelse er en tilbygning, der har skabt både mere inderum og uderum - en virkelig god løsning.
Køkkenet er fint og funktionelt med lyse skabselementer og er i åben forbindelse med stuen. I og med, der er højt i kip og mange vinduer er her et dejligt lysindfald, og en øget fornemmelsen af rummelighed. Alt i alt er her en hyggelig og skøn sommerhusstemning, hvor man kan slappe af og holde ferie.
I stuen er der installeret luft-til-luft varmepumpe, der varmer hele rummet op, og herfra er der også udgang til det helt fantastiske terrassemiljø.
Fritidshuset er beliggende på en dejlig grund, hvor haven er let skrånende, hvilket giver den skønneste udsigt ud over det skovrige område. Rundt langs huset er der opført en super lækker træterrasse, hvor der er lagt vægt på, at udelivet kan leves hele sommeren. Her er der plads til både solvogne, loungesæt og spiseplads og så er der tilmed et overdækket areal, så man også kan sidde ude de lange lune sommeraftener selvom duggen falder. I forbindelse med terrassen er der opført et praktisk udhus. Grunden er omgivet af mange træer og buske, der gør den meget privat og skøn at se på.
Er du til gode traveture, skal du prøve Den Italienske Sti, der fører dig rundt i Nationalpark Mols Bjerge og byder på fantastiske udsigtsposter rundt på ruterne.
Herfra har I ikke langt til Ebeltoft by, der byder på en hyggelig, brostensbelagt gågade med gamle huse, gode indkøbsmuligheder, specialbutikker, lækre spisesteder, fascinerende havnemiljø, Glasmuseet, Fregatten Jylland, Maltfabrikken og meget mere. Desuden er Djursland stedet med de mange spændende attraktioner for både store og små. Alt fra en god tur i National Park Mols Bjerge, en hel dag i Ree Park, Djurs Sommerland, Kattegatcentret eller Skandinavisk Dyrepark.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!