Gyvelvej 62, Fuglslev,
8400 Ebeltoft
Lækkert fritidshus - Totalrenoveret inde og ude
I det skovklædte sommerhusområde i Fuglslev, ligger dette lækre fritidshus skønt placeret i den yderste del af området. Gyvelvej 62 er et flot fritidshus der indenfor de sidste par år har gennemgået en totalrenovering. Udendørs er huset bl.a. blevet beklædt med sortmalede træfacader, har fået skiftet taget, fået skorstenen zinkinddækket, anlagt have og træterrasse. Ejendommen er beliggende på en solrig grund med en stor parkeringsplads, en plan græsplæne og enkelte høje skyggefulde træer. På syd-vest-siden af huset er der anlagt lækre terrassemiljøer, der på vestsiden er anlagt med fliser og på sydsiden er opført i træ. Her finder man et hyggeligt overdække, og det er det perfekte sted at tilbringe de lune sommeraftener. I forlængelse af fliseterrassen er der i opført et anneks, opdelt i to. I den ene ende er der ekstra sovepladser og mulighed for installering af toilet, og i den anden ende er der et praktisk udhus. På fliseterrassen er der desuden placeret et lækkert vildmarksbad.
Når du træder ind i huset, mærker du straks en behagelig stemning. Også her kan man nemlig ikke undgå at bemærke at alt fremstår i renoveret stand. Her er lyst og luftigt med hvidmalede træpaneler i loftet, smukke gulve og et dejligt lysindfald fra de store vinduer i stuen. Køkkenet et lækkert med elementer i en trendy grøn farve mixed med en bordplade i samme trænuance som gulvet. I køkkenet er der en rummelig spiseplads og en hyggelig brændeovn. I forlængelse af køkkenet finder man sofaarrangementet foran det store vinduesparti – selvfølgelig med udgang til terrassen. Huset byder desuden tre gode soveværelser, samt et lyst flisebadeværelse med bruseniche, vaskemaskine og skabsplads.
Her får I altså et helt fantastisk fritidshus i noget af Danmarks smukkeste natur, og der er rig mulighed for at gøre lige hvad humøret måtte været til.
Sommerhusområdet Fuglslev ligger velplaceret mellem Ebeltoft og Grenå, og er et naturskønt område med rig mulighed for mange spændende ture på gåben, i løb eller på cykel. Til mountainbiker´s findes et stort areal til fri kørsel. Fuglslev byder desuden på hyggelige snoede stier, smukke skovsøer og masser af vildt. Ree Park - Ebeltoft safari er lige rundt om hjørnet og der er gode indkøbsmuligheder i Tirstrup samt kort afstand ind til Ebeltofts gamle købstad. Spiller I padel, er det muligt at leje baner både i Tirstrup og i Ebeltoft.
Djurslands smukke natur, gode strande og mange attraktioner såsom Djurs Sommerland, Kattegatcentreret og Munkholm Zoo ligger i kort afstand fra huset, så familien kan sikre sig, at ferien aldrig bliver kedelig!

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!