Pilestien 1A,
8420 Knebel
Velbeliggende fritidshus i hjertet af Mols
Midt i det smukke, bakkede landskab, der tydeligt bærer præg af istidens spor og er så karakteristisk for Mols, finder man dette hyggelige fritidshus. Beliggenheden er helt ideel på en rolig grusvej kun få minutter fra stranden og omgivet af den skønne natur. Her får man et fritidshus i det attraktive sommerhusområde Skødshoved Strand, hvor både placering og omgivelser giver de bedste rammer for afslapning.
Huset er indrettet med køkkenalrummet som det naturlige centrum, hvorfra de øvrige rum fordeler sig harmonisk rundt om. Man træder direkte ind i rummet, hvor ovenlysvinduerne lukker et generøst lysindfald ind, og giver en åben og imødekommende stemning. Køkkenalrummet er indrettet med god skabs- og bordplads samt ovn og håndvask. Køkkenet er tænkt som to afdelinger: på den ene side ligger alrummet, mens den anden halvdel af køkkenet er placeret på den anden side. Et vindue binder de to zoner sammen og sikrer både lys og udsyn. Til venstre for indgangsdøren finder man husets første af to regulære værelser, der begge byder på gode indretningsmuligheder. I forlængelse af køkkenalrummet finder man bryggerset samt både et separat toilet og badeværelset, der begge er holdt i klassiske hvide klinker.
Bevæger man sig ind i den anden del af køkkenet, finder man komfur, endnu en håndvask og ekstra skabsplads, hvilket gør køkkenet funktionelt. Herfra er der adgang til den hyggelige stue, hvor et stort vindue giver et flot kig til haven og masser af naturligt lys. Stuen har desuden brændeovn samt ensartede trægulve og -lofter, hvilket skaber en varm stemning. I tilknytning til stuen finder man en skøn spisestue, der er udstyret med store vinduespartier og dobbeltdøre, der åbner direkte ud til haven og dermed forbinder inde- og udelivet på fineste vis. Fra stuen er der adgang til husets to øvrige værelser, som begge er rummelige og lyse, og hvor det ene indeholder indbyggede skabe som god opbevaring.
Udvendigt får man en have, der er stor og plan, hvilket giver rig mulighed for leg, ophold og aktiviteter. Samtidig sikrer den åbne placering sollys fra morgen til aften.
Skødshoved Strand er et af Djurslands klassiske udflugtsmål og blandt Molslandets mest populære badesteder. Om sommeren summer området af liv med charmerende havnemiljø og en børnevenlig strand, hvor hele familien kan nyde dagene. Her er der gode muligheder for fritidsliv både på land og til vands, fra cykel- og rideture til dykning. Området byder desuden på små værksteder, lokale caféer og Djurslands mange attraktioner, mens Aarhus kun er en kort køretur væk. Vil I opleve mere, venter blandt andet Ree Park, Djurs Sommerland og den hyggelige købstad Ebeltoft med sine charmerende gader og skønne havnemiljø.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!