Møllevangsvej 12, Grønfeld,
8400 Ebeltoft
Midt i Femmøllers bakkede landskab finder du dette sommerhus, der ligger fredeligt og naturskønt på en smuk grund. Her – ved foden af Nationalpark Mols Bjerge – får du et område med et helt særligt samspil mellem skov, bakker og historiske møllemiljøer. Den store fredskov indbyder til gode traveture og flotte udsigtspunkter, og kun en kort tur herfra ligger den børnevenlige strand i Femmøller.Området er et populært og kuperet sommerhusområde, hvor husene ligger med god afstand og privatliv. Det er et sted, hvor man mærker roen sænke sig og naturen tage over.
Ejendommen ligger højt i terrænet på en skrånende naturgrund, og huset fra 1966 er et håndværkertilbud, der kræver en istandsættelse. Her skal du forvente et projekt fra bunden – men til gengæld får du en sjælden beliggenhed og en grund, som rummer masser af potentiale.
Huset vil dog kunne bringes i brugbar stand for et mindre beløb, mens du planlægger dit fremtidige projekt – hvad enten det er en renovering eller et helt nyt byggeri.
Grunden på over 2.000 m² er smukt anlagt i tre niveauer. Nederst et fladt græsareal, ideelt til ophold og leg. Herfra stiger terrænet op mod huset, som ligger centralt placeret med et fint kig over området. Øverst bliver naturen mere vild og skrånende, hvilket giver grunden et charmerende og levende udtryk. Her kan du skabe dit eget fristed omgivet af fugleliv og ro, men stadig kun en kort køretur fra Ebeltoft. Byen byder på alt fra hyggelige brostensgader og caféer til specialbutikker, Glasmuseet, Fregatten Jylland, Maltfabrikken og et aktivt byliv året rundt.
Djursland byder desuden på mange oplevelser for både store og små – fra vandreture i Nationalpark Mols Bjerge til besøg i Ree Park, Djurs Sommerland, Kattegatcentret og Skandinavisk Dyrepark.
Grundejerforeningen Møllevangen beskriver området med ordene: “Femmøller – et sted hvor natur og fællesskab går hånd i hånd.”
Et sted, hvor du kan skabe noget helt særligt – hvis du ikke er bange for at tage fat.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!