Ørnevej 15, Esby, 
8420 Knebel
          Et af de skønneste steder i Danmark er Helgenæs. Når man kører i det kuperede terræn, finder man hele tiden nye punkter, hvorfra den fantastiske udsigt kan nydes. Om det er udsigten ud over Århus bugten, udover bølgende marker eller ud over gamle stendysser, så ser man bare en naturskønhed, der giver en indre ro, og får stressniveauet til at sænke sig.Husets står med klassisk sortmalet træbeklædning og er opført i 1973. Takket være løbende renoveringer, fremstår huset flot fra yderst til inderst - istandsættelserne tæller blandt andet udskiftning af køkken og gulve i hele huset samt opførsel af stor, lækker træterrasse.
Huset er placeret i det idylliske sommerhusområde i Esby på en let skrånende grund. Ejendommen ligger højt på grunden og omfatter en stor græsplæne, en carport og flisebelagt terrassemiljø ved indgangspartiet. Grunden er skøn med spredt beplantning, der giver liv og rum i haven og skråningen gør at den sublime havudsigt ikke spoleres.
Dette charmerende fritidshus er effektivt indrettet uden nogen form for spildplads. Den gennemtænkte planløsning sikrer at her er alt, du behøver, for at have en dejlig ferie år efter år. Straks du træder ind i huset, mærker du den behagelige stemning, hvor den moderne stil er godt krydret med hygge og charme. Her er der træbeklædte vægge og lofter, der tilfører en helt særlig charme - de er samtidig hvidmalede, så der overalt er en lys og venlig atmosfære. Huset er opvarmet af Luft-til-luft varmepumpe og en brændeovn supplerer med varme og hygge. Det helt fantastiske åbne leverum indeholder køkken og stue i smuk forening. Køkkenet er holdt i hvide elementer med en mørk bordplade, der skaber en skøn kontrast til det hvide. Stuen er delt i spiseafdeling og sofahjørne og her er et skønt lysindfald fra de store vinduer i rummet. Huset byder desuden på tre soveværelser samt et fint badeværelse med bruseniche.
Ejendommen er beliggende i et naturskønt og kuperet område. Der er cirka 1 kilometer til nærmeste strand, hvor der er adgang til badebro, klart vand og sandbund. En cykeltur fra adressen ligger Sletterhage Fyr. Det samme gør sig gældende for Tyskertårnet fra 2. verdenskrig og det 99 meter høje Ellemandsbjerg, hvor der fra begge steder findes de mest fantastiske udsigter. Og Helgenæs er bare noget helt specielt. Her er rigt på dyreliv og mulighed for at trave lange ture i bakke og dal. Helgenæs er så tæt på en ø, som en halvø kan komme med hele 27 km kystlinje. Djursland byder desuden på mange spændende attraktioner. Her iblandt Djurs Sommerland, Ree Park, Kalø Slotsruin og Ebeltoft by som med sine vidunderlige gader, gamle byhuse og lækre restauranter opleves som en ægte ferieby.
 
                Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!
 
             
          