Toldbodvej 4, st. th,
8400 Ebeltoft
Denne fine lejlighed er beliggende midt i Ebeltofts historiske centrum – kun få minutters gang fra “Det Gamle Rådhus” på Torvet. Her er du omgivet af toppede brosten, blomstrende stokroser og charmerende, skæve bindingsværkshuse, som tilsammen giver byen sin helt særlige atmosfære.Lejligheden gennemgik i 2022 en gennemgribende totalrenovering og fremstår i dag både moderne, velindrettet og gennemført. Alle kvadratmeter er udnyttet optimalt, og boligen byder på en lys og indbydende planløsning. Man bydes velkommen i et rummeligt køkken-alrum, som fremstår stilrent i lyse, hvide nuancer. Her er god skabsplads og en funktionel indretning, der gør hverdagen nem og praktisk. Køkkenet, inkl. hårde hvidevarer, er udskiftet og lever op til nutidens standarder i både materialer og detaljer. Der er god plads til spisebordet foran glasdøren, som giver direkte udgang til den hyggelige træterrasse og haven.
I forlængelse af køkken-alrummet finder man den lyse og indbydende stue samt et rummeligt soveværelse. De smukke, ensartede gulve og de høje lofter, som går igen i hele lejligheden, skaber en flot sammenhæng og en behagelig rumfornemmelse. De klassiske dannebrogsvinduer lukker desuden et dejligt lys ind og understreger boligens charmerende udtryk.
Badeværelset er holdt i lyse nuancer og byder på bruseniche samt skabsplads, hvilket gør rummet både funktionelt og behageligt i daglig brug.
Udendørs kan man nyde et hyggeligt og fredeligt havemiljø, hvor der er mulighed for at sidde i læ og slappe af. Haven er fælles for ejendommens lejligheder og rummer både en lille græsplæne, skur og parkeringsplads. Til lejligheden hører desuden en privat træterrasse med trappe ned til indkørslen. Der er endvidere adgang til fælles vaskekælder samt et stort, privat kælderrum.
Med beliggenhed i hjertet af Ebeltoft er man tæt på alt, hvad byen har at byde på. Her findes et bredt udvalg af butikker, caféer, restauranter og specialforretninger lige rundt om hjørnet. Der er kort afstand til dagligvareindkøb, idrætsforening, havnen og øvrige hverdagstilbud.
En oplagt bolig for dig, der ønsker at bo midt i Ebeltofts historiske charme – uden at gå på kompromis med moderne komfort.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!