Isgårdsvej 2, Bjødstrup,
8420 Knebel
Ejendom med udsigt til marker og Aarhus Bugt – velbeliggende på en stor grundI udkanten af den lille landsby Landborup på Mols’ sydspids finder du denne mulighedsrige ejendom, der især udmærker sig ved sin attraktive beliggenhed og den store grund. Ejendommen ligger naturskønt med direkte kontakt til det åbne landskab, hvor markerne breder sig som nærmeste nabo og skaber en sjælden følelse af landlig idyl. Isgårdsvej 2 har potentiale for jer, som drømmer om en helårsbolig i landlige omgivelser, hvor I selv kan sætte jeres præg på ejendommen.
Grunden er på hele 3000 kvm og har en let skrånende karakter, som giver både variation i terrænet og gode muligheder for at udnytte udearealerne. Her mødes vild beplantning, store gamle træer og en åben græsplæne, der tilsammen danner en grøn ramme om boligen og understreger den naturskønne beliggenhed. Samtidig er man placeret i bekvem afstand til kysten, hvor Skødshoved Strand giver mulighed for strandliv, gåture og udsigt over vandet blot få minutter fra hjemmet. Kombinationen af det åbne land, den store grund og nærheden til vandet gør beliggenheden særlig attraktiv for dem, der ønsker både natur og luft omkring sig.
Selve boligen fremstår med behov for modernisering, men rummer et godt udgangspunkt med en hyggelig stue samt spisestue, hvor det store vinduesparti åbner rummet op og giver en fin udsigt mod Skødshoved Strand. Herfra er der ligeledes udgang til en dejlig terrasse, som skaber en naturlig forlængelse af opholdsmiljøet. Derudover finder man et køkken-alrum, hvor endnu et stort vinduesparti sikrer et skønt lysindfald og en fin udsigt over haven og de omkringliggende marker. I forlængelse af køkken-alrummet ligger desuden et lyst værelse. Boligen indeholder endvidere en rummelig entré, et bryggers samt et funktionelt badeværelse. I den tilhørende længe findes et stort værksted med mange anvendelsesmuligheder.
Nok skal huset have en kærlig hånd, men omgivelser er svære at sige nej til. I har højt til himlen og yderst fredelige omgivelser. Her er I omkranset af smuk, afvekslende natur, som byder på storslåede landskaber, kuperet terræn, tæt skov, åbne hedebakker og lange kyststrækninger. Nærmeste indkøb findes i Tved under 10 min. kørsel herfra og skal I til en større by er Rønde kun 20 min. kørsel væk.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!