Havblikvej 1,
8420 Knebel
Stor familievilla med unik placering helt tæt ved vandetPå en lukket og fredelig villavej, blot få skridt fra stranden, finder du denne rummelige familievilla med en særdeles attraktiv beliggenhed. Med under 100 meter til vandkanten er det oplagt at tage en daglig dukkert, og udsigten over vandet er ganske enkelt betagende – den skal opleves med egne øjne.
Grunden er flot anlagt med flisebelagt indkørsel til garage med integreret værksted. Rundt om huset er der etableret flisearealer, som leder til en dejlig sydvendt udsigtsterrasse samt en overdækket terrasse mod vest. Haven er velholdt og rummer en stor græsplæne med smuk, varieret beplantning, omgivet af en velklippet hæk. For børnene er omgivelserne ideelle, da der lige på den anden side af hækken findes en fælles legeplads med fodboldbane, gynger, legetårn og bålplads til fælles arrangementer.
Boligen er en velholdt rødstensvilla fra 1979, som er blevet flot opdateret inden for de seneste år. Blandt forbedringerne er nye gulve i hall og værelse i stueplan samt efterisolering af etageadskillelse, skunk og loft.
Huset har to indgange, én der fører ind til et praktisk bryggers og én til den åbne hall, hvor også trappen til førstesalen er placeret.
Stuen er stor og indbydende med store vinduespartier, der trækker udsigten over havet helt ind i rummet. Køkkenet er moderne og velholdt med hvide elementer og mørk bordplade. Herfra kan du nyde udsigten, mens maden tilberedes, og der er god plads til spiseområde samt direkte adgang til terrassen. I stueetagen finder du desuden et værelse samt et badeværelse i original, velholdt stil med badekar og charmerende retrofliser.
På førstesalen er der endnu et badeværelse, en opholdsstue med udgang til altan samt tre gode værelser – hvoraf det ene har egen altan med udsigt.
Ejendommen opvarmes med jordvarme fra 2011 og har gulvvarme i dele af stueetagen (med undtagelse af hall og værelse), hvilket sikrer en god energimæssig standard.
Knebel er en hyggelig by på vestsiden af Mols med udsigt over Knebel Vig og omgivet af det naturskønne Mols Bjerge. Byen tilbyder alle nødvendige faciliteter såsom skole, daginstitution, idrætsanlæg, indkøb, lægehus og et aktivt foreningsliv – alt sammen i gåafstand fra boligen. Der er cirka 12 km til Rønde og 17 km til Ebeltoft.
Der er ingen bopælspligt på ejendommen, hvilket giver mulighed for anvendelse som fritidsbolig.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!