Nykjærsvej 12, Ørby,
8420 Knebel
Mulighedsrig grund på HelgenæsHelgenæs er noget helt særligt. Med sit kuperede landskab, smukke kyststrækninger og vidstrakte udsigter danner halvøen de mest fantastiske rammer for en rolig og afslappende ferie. Her er du omgivet af skov, bølgende terræn og et rigt dyreliv, hvor rådyr og fuglesang ofte er dine stille følgesvende.
Nu har du muligheden for at opføre dit eget drømmefritidshus på en 1.426 m² stor grund med naturlig beplantning, som endnu ikke er ryddet. Med den rette udformning af fritidshuset kan du få kig til vandet og samtidig være så tæt på Sletterhage Fyr, som det er muligt.
Helgenæs er så tæt på en ø, som en halvø kan komme, og er et skønt naturområde i kuperet terræn. Fra adressen er der kort afstand til Tyskertårnet fra 2. verdenskrig samt det 99 meter høje Ellemandsbjerg, hvorfra der er enestående udsigter. Strandene i området er samtidig populære blandt lystfiskere, som søger hertil året rundt efter gode fangstmuligheder og naturoplevelser helt tæt på vandet.
Djursland byder desuden på mange spændende attraktioner, herunder Djurs Sommerland, Ree Park Safari, Kalø Slotsruin og Ebeltoft by. Ebeltoft er kendt for sine charmerende gader, gamle byhuse og gode restauranter, og opleves som en ægte ferieby.
Bemærk, at der ikke er betalt tilslutningsafgifter. Disse omkostninger afholdes af køber. Se salgsopstillingen side 3 eller kontakt ejendomsmægleren for yderligere oplysninger.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!