Vester Herredsvej 13, Lyngsbæk,
8400 Ebeltoft
Grøn oase med klassisk sommerhuscharmeSommerhusområdet ved Lyngsbæk blev tegnet og anlagt af arkitekterne Friis & Moltke i 1968 og er kendt for sin harmoniske integration med det omkringliggende landskab. Blot få minutter fra ejendommen udfolder den enestående natur i Nationalpark Mols Bjerge sig og byder på et væld af muligheder for både rekreation og aktiviteter. Her kan I opleve områdets smukke vandreruter, følge den populære Italienske Sti eller udforske det kuperede terræn til hest gennem den naturskønne Ulvedal.
På selve ejendommen fortsætter naturoplevelsen på den store, grønne grund, der er blandt ejendommens absolutte kvaliteter. Med mere end 2.800 m² byder grunden på en stor græsplæne, varieret beplantning og høje træer, som skaber et privat og ugeneret fristed med masser af plads til både leg, afslapning og udeliv. På grunden finder man endvidere et anneks samt en carport med et mindre skur med plads til opbevaring.
Fritidshuset er opført i to plan og fremstår som et charmerende sommerhus i klassisk svenskrød stil med romantiske, sprossede vinduer.
Indendørs rummer stueetagen en hyggelig stue med udgang til en indbydende udestue, der forlænger sæsonen og skaber et skønt opholdsrum med udsigt til haven. Derudover byder huset på et stort køkken med gode arbejdsflader og rigelig skabsplads. På samme etage findes også et rummeligt værelse med højskabe, et badeværelse med bryggers samt et gæstetoilet. På førstesalen finder man en repos samt yderligere tre store værelser, hvoraf det ene har udgang til en altan.
Huset fremstår generelt i original stand og giver derfor gode muligheder for at sætte sit eget præg og skabe et hjem efter egne ønsker.
Langs kysten fører cykelstier jer direkte til den hyggelige købstad Ebeltoft, hvor brostensbelagte gader, bindingsværkshuse og det hyggelige havnemiljø skaber en helt særlig stemning. Her finder I hyggelige caféer, gode restauranter, spændende specialbutikker og familievenlige strande med roligt badevand. Byen byder også på populære attraktioner som Fregatten Jylland, mens resten af Djursland lokker med oplevelser for både børn og voksne – blandt andet Ree Park Safari og Djurs Sommerland.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!