Skoven 12, Fejrup,
8420 Knebel
Totalrenoveret fritidshus med panoramaudsigt til Begtrup Vig og markerI det naturskønne Fejrup på Helgenæs udfolder landskabet sig med en særlig elegance. De snoede veje bevæger sig gennem bløde bakker og åbne vidder, hvor skiftende udsigter over Aarhus Bugt, det bølgende agerland og områdets historiske stendysser skaber et enestående samspil mellem natur og kulturhistorie. På en let hævet grund, smukt integreret i landskabet, ligger dette gennemgribende renoverede fritidshus fra 1970'erne. I perioden 2005-2007 er der blandt andet udført udskiftning af tag, facader, kloak, elinstallationer og opdateret badeværelse, hvilket bidrager til husets fremtoning. Der er desuden indlagt fibernet for en stabil og hurtig forbindelse, som er ideelt for hele familien.
Placeringen er nøje udnyttet, så både udsigt og landskab bliver en naturlig del af oplevelsen. Dette fritidshus emmer af kvalitet og æstetik, hvor den klassiske sommerhusstil er forenet med et tidløst udtryk. De karakteristiske vinduespartier fra 70'erne tilfører et fantastisk lysindfald, mens loft til kip understreger den imponerende rumfornemmelse. Sorte vindueskarme, døre og synlige bjælker skaber en elegant kontrast til de varme trælofter og -gulve, som præger hele boligen. Husets absolutte samlingspunkt er det indbydende køkkenalrum, som ligger i åben forbindelse med stue og spiseplads. Herfra kan man nyde en helt enestående udsigt over det åbne landskab og Begtrup Vig, der tilsammen skaber en naturskøn kulisse året rundt. I stuen bidrager brændeovnen til sommerhusstemningen, mens en luft-til-luft-varmepumpe sikrer en jævn opvarmning. Køkkenet fremstår funktionelt og velholdt med respekt for husets originale retrostil. Fra opholdsrummet leder fordelingsgangen videre til badeværelset samt fire indbydende værelser, hvoraf tre er indrettet med højskabe. Badeværelset er elegant udført med opmuret bruseniche, mørke klinkegulve og en sort højglansbordplade, der harmonerer smukt med boligens gennemgående sorte detaljer og understreger den stilrene helhed.
Udendørs har man glæde af den flisebelagte terrasse, som smyger sig omkring huset og skaber gode rammer for livet under åben himmel. Mod nordøst kan udsigten til Begtrup Vig nydes, mens den overdækkede terrasse på modsatte side giver læ. Haven er let skrånende og indrammet af buske og høje træer, der understreger den skønne beliggenhed. Her finder man desuden et shelter, som inviterer til rolige stunder tæt på naturen. Derudover er der etableret en sauna, som fuldender udelivet og giver mulighed for afslapning året rundt, samt et stort og tørt udhus med god plads til opbevaring af maskiner, havemøbler eller andet udstyr.
Fejrup er omgivet af noget af Helgenæs' mest varierede natur, hvor åbne landskaber, markante skrænter og den smukke kystlinje skaber en enestående kulisse. Her er rig mulighed for naturoplevelser og samtidig ligger Nationalpark Mols Bjerge tæt på, og Ebeltofts charmerende byliv.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!