Ndr. Strandvej 38,
8400 Ebeltoft
201 etagemeter moderniseret villa med fantastisk udsigt til Ebeltoft Vig – ingen bopælspligtMed en enestående beliggenhed i 1. række til Ebeltoft Vig, hvor vand og by smelter sammen, får du her en villa ud over det sædvanlige. Ejendommen er oprindeligt opført i 1958, men fremstår i dag gennemgribende moderniseret med en stilren og tidssvarende indretning. Her får du ikke blot en bolig, men et lyst hjem med en panoramaudsigt, som tager pusten fra de fleste. Som en ekstra attraktiv detalje er der ingen bopælspligt, hvilket giver dig stor frihed i anvendelsen af boligen.
De skønne udearealer danner en naturlig forlængelse af boligen. Den store, vestvendte træterrasse bliver hurtigt et yndlingssted, hvor du kan nyde solen fra middagstid og helt ud på aftenen, mens udsigten over Ebeltoft Vig og de farverige solnedgange skaber en enestående kulisse. På husets modsatte side finder du endnu et hyggeligt terrassemiljø samt en have, der kræver minimal vedligeholdelse.
Selve villaen er totalrenoveret med stor respekt for husets arkitektur og fremstår indbydende og yderst velholdt. Med hele 201 udnyttede etagemeter og en gennemtænkt planløsning er her masser af plads til familien. Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store opholdsrum, hvor stue og spisestue forenes i et åbent miljø. De store vinduespartier trækker dagslyset langt ind i boligen og indrammer samtidig den betagende udsigt over vandet. I åben forbindelse ligger det stilrene køkken, der fremstår med grebsfrie fronter og en elegant sort bordplade, som tilfører rummet karakter og skaber en flot kontrast til de lyse omgivelser. Fra køkkenet leder få trin ned til den hyggelige udestue – et skønt rum, hvor udsigten for alvor kommer til sin ret. Herfra er der direkte udgang til den store træterrasse. Stueplanet rummer desuden et rummeligt badeværelse med både badekar og separat bruseniche. Herudover finder du tre gode og regulære værelser, alle med praktiske højskabe, samt en indbydende entré med adgang til kælderen.
Kælderen er særdeles anvendelig med flere disponible rum, der kan udnyttes efter behov. Her finder du desuden en hyggelig tv-stue, som skaber et oplagt ekstra opholdsrum, endnu et pænt badeværelse med bruseniche samt et stort og praktisk vaskerum. Ejendommen fuldendes af et tilhørende anneks og en stor carport, som tilsammen skaber optimale forhold for både hverdagsliv og feriedage.
Her får du en bolig, der på alle måder opfylder drømmen om det perfekte levested – hvad enten du søger helårsbolig eller et fristed uden bopælspligt. Med en enestående beliggenhed i første række til Ebeltoft Vig bliver en forfriskende morgendukkert eller en afslappende aftentur langs vandet en naturlig del af hverdagen. Samtidig bor du i kort gåafstand til stranden, skolen, bageren, indkøb og blot 5 minutters gang fra Ebeltofts hyggelige gågade, hvor byens charmerende butikker, caféer og stemningsfulde miljø kan nydes året rundt.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!