Strands Hoved 22, Strands,
8420 Knebel
Flot fritidshus i 2. række til Begtrup VigSommerhusområdet ved Begtrup Vig er utroligt populært, idet man befinder sig på grænsen til Nationalpark Mols Bjerges fredede natur. Strands Hoved ligger højt, hvilket giver fantastiske muligheder for at se vandet, dufte havet og lytte til bølgernes brusen.
Fritidshuset fremstår flot og velholdt med sin stringente blåmalede facade og hvide vinduesrammer. Indenfor fortsætter den indbydende stil med træpaneler på både vægge og lofter, mens de lyse fyrretræsgulve understreger husets klassiske sommerhusudtryk.
Husets hjerte er det rummelige opholdsareal, hvor stue og spiseafdeling ligger i åben forbindelse. De store vinduespartier inviterer dagslyset indenfor og giver samtidig et dejligt kig til de grønne omgivelser. Fra stuen er der direkte adgang til den sydøstvendte, overdækkede træterrasse - her kan dagen begynde med en stille kop kaffe eller afrundes med et godt glas vin.
Centralt i huset ligger det funktionelle HTH-køkken, der byder på god skabsplads og en praktisk indretning. Fra køkkenets vinduer er der en smuk og næsten uberørt udsigt over de omkringliggende marker, som giver en fin fornemmelse af naturen lige uden for døren.
Der er desuden tre gode værelser, som giver plads til både familie og gæster. En hyggelig hems tilfører yderligere plads og kan eksempelvis indrettes som soveplads eller et sted, hvor børnene kan trække sig tilbage. Badeværelset er rummeligt og indrettet med både bruseniche og spabad – perfekt til afslapning efter en lang dag ved stranden. Gulvvarmen sørger samtidig for ekstra komfort og en behagelig varme under fødderne på de kølige dage.
Udendørs venter et skønt terrassemiljø, der snor sig næsten hele vejen rundt om huset og giver rig mulighed for at følge solen dagen igennem. Mod vest kan du sidst på dagen slå dig til rette med et tæppe og nyde, hvordan solnedgangens gyldne farver udfolder sig på himlen.
Grunden er skrånende og byder på en stor græsplæne med god plads til både leg, afslapning og udendørs aktiviteter. Her er med andre ord rig mulighed for at nyde sommerlivet i fulde drag.
Området omkring Begtrup Vig er præget af stilhed og smukke naturscenerier, hvilket skaber ideelle rammer for afslappende feriedage. Indkøb finder man bl.a. i Tved, ca. fem km derfra, eller ved små vejboder med friske lokale råvarer. På Mols finder man en storslået natur, som kan udforskes til fods eller på cykel, og i bugten kan man dyrke både kitesurfing og windsurfing, eller man kan tage en forfriskende dukkert i vandet.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!