Øerkrogvejen 2, 263,
8400 Ebeltoft
Maritim charme i Friis & Moltke-stil tæt på grønne områderØer Maritime Ferieby, beliggende på næsetippen af det smukke Djursland, danner de perfekte rammer om en ferie. Her går afslapning, naturoplevelser og et unikt maritimt miljø hånd i hånd og skaber de bedste betingelser for uforglemmelige ferier året rundt.
Denne velindrettede lejlighed er beliggende i området "Rejen" og fremstår indbydende og funktionel. Ved ankomst bydes man velkommen i en entré med adgang til et lyst og velholdt badeværelse, hvor brusenichen er udført i glasbyggesten. Herfra fortsætter boligen ind i det åbne og harmoniske opholdsrum, der består af køkkenalrum og stue. Køkkenet er det originale Friis & Moltke-køkken, som på fin vis understøtter boligens særlige karakter. I stuen skaber pejsen et naturligt samlingspunkt og indbyder til hyggelige stunder. De store vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald i opholdsrummet, og dobbeltdørene åbner direkte ud til en hyggelig, sydøstvendt terrasse. Her kan solen nydes det meste af dagen, og terrassen er et oplagt samlingspunkt til afslappende stunder. På førstesalen mødes man af en repos samt to lyse og gode værelser, begge med skabsplads.
Til boligen hører desuden en mindre forhave samt egen parkeringsplads, hvilket gør opholdet både komfortabelt og bekvemt.
Lejligheden har en særlig attraktiv placering ud mod kanalen, der forbinder havnebassinet, med udsigt til de naturskønne arealer på den modsatte side. Som noget særligt ligger lejligheden helt tæt på broen, der forbinder øen og de grønne områder. Her kan landskabet nydes i fulde drag, samtidig med at feriebyens faciliteter og aktiviteter er let tilgængelige.
Til lejligheden hører fælles brugsret, mod betaling, til en lang række attraktive faciliteter herunder svømmehal med varmtvandsbassiner og sauna, samt en sportshal med badminton, padelbane, bordtennis, børnerum med motoriske legeredskaber og et nyere fitnessrum. Der er desuden mulighed for medlemskab af jagtforeningen og det 13 km lange mountainbiketrack ligger lige i nærheden. Derudover er der mulighed for at leje både kajak og kano.
Øer Maritime Ferieby summer af liv og er samtidig omkranset af smuk natur, dejlige badestrande og har yderst fredelige omgivelser. Med kort afstand til Ebeltoft Centrum er det oplagt at tage cyklen og nyde turen ad den anlagte cykelsti ind til byens hyggelige gader med specialbutikker, spisesteder og historiske seværdigheder. Samtidig er der nem adgang til mange af Djurslands populære attraktioner, herunder Djurs Sommerland, Ree Park eller Mols Bjerge.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!