Apollovej 7, Ørby,
8420 Knebel
Velholdt fritidshus på spidsen af HelgenæsHelgenæs er et helt særligt sted, hvor det kuperede landskab, de smukke kyststrækninger og de vidtstrakte udsigter skaber de perfekte rammer for en fredfyldt og afslappende ferie. Midt i denne naturskønne idyl finder du dette velholdte fritidshus med vandet inden for gåafstand. Huset ligger for enden af en lukket stikvej i rolige og trygge omgivelser med skov og åbne marker som nærmeste nabo. Fra stuen er der en unik panoramisk landskabsudsigt, og det giver ro og velvære at sidde og betragte dette scenarie, hvor der også ofte er bl.a. rådyr og ræv.
Udefra fremstår huset med den klassiske sommerhuscharme, som mange holder af. De sortmalede træfacader står flot til de hvide vinduer og dørkarme og giver ejendommen et tidløst, velplejet og indbydende udtryk.
Indenfor bydes man velkommen i et lyst og indbydende opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue er samlet i ét åbent miljø. Loft til kip samt hvidmalede trævægge og lofter understreger den hyggelige atmosfære, mens de store vinduespartier lader dagslyset strømme ind og skaber en smuk sammenhæng mellem boligen, haven og de vidtstrakte marker udenfor. Trægulvet tilfører rummet varme og et naturligt, rustikt præg. Køkkenet fremstår pænt og funktionelt med lysegrå elementer og en hyggelig spiseplads. Brændeovnen bidrager med varme og den helt særlige stemning, der hører sommerhuslivet til, mens luft-til-luft-varmepumpen sikrer en behagelig temperatur året rundt. Huset rummer desuden tre værelser og et badeværelse med brus og oprindelige gulvklinker, der tilfører karakter og understreger husets klassiske stil.
Udelivet er tænkt ind i flere hyggelige opholdszoner omkring huset. Fra den østvendte, overdækkede terrasse fører en gangsti til et godt anneks med ekstra sovepladser. Ved entréen finder du desuden en syd-vestvendt terrasse, mens en carport ved indkørslen giver praktiske parkeringsforhold. Den store grund indbyder til både afslapning og aktiviteter under åben himmel. I haven finder du både petanquebane, bålsted, højbede og frugttræer som pære, æble, mirabeller, moreller, fersken, hylde- og kirsebær. Derudover findes der på grunden forskellig beplantning med hjemmehørende arter, der booster biodiversiteten.
Helgenæs er noget ganske særligt for naturelskere. Her er naturen allestedsnærværende og med sin placering mellem hav og land føles Helgenæs næsten som en ø for sig. Den omkring 27 kilometer lange kystlinje byder på en imponerende variation af naturoplevelser. Her finder du alt fra høje, dramatiske skrænter og rullestensstrande, hvor bølgerne slår ind mod kysten, til mere rolige sandstrande, der indbyder til en dukkert på varme sommerdage.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!