Lyngbakkevej 6, Fuglslev,
8400 Ebeltoft
Fritidshusgrund i naturskønne Fuglslev – Lyngbakkevej 6Drømmer du om dit helt eget fristed, hvor sommeren kan nydes i fulde drag, og roen sænker sig omgivet af naturskønne omgivelser? Skab dit helt eget drømmefristed omgivet af smukke fyrretræer og tæt på Ebeltoft by. På Lyngbakkevej 6 i Fuglslev udbydes denne skønne fritidsgrund, hvor du får en sjælden mulighed for at opføre præcis det sommerhus, du drømmer om – helt fra bunden og tilpasset dine ønsker.
Unik natur med høje, stemningsfulde fyrretræer.
Grunden udmærker sig særligt ved sine smukke, høje fyrretræer, som giver et helt fantastisk og unikt præg. Træerne skaber en autentisk, skovagtig sommerhusstemning og giver masser af sjæl, privatliv og læ på grunden. Her befinder du dig midt i et roligt og etableret sommerhusområde, hvor du straks mærker skovens dybe ro, så snart du ankommer.
Ideelle rammer for afslapning og aktivt friluftsliv.
Uanset om du ønsker at bygge med moderne arkitektur eller i klassisk sommerhusstil, danner de grønne omgivelser den perfekte kulisse. Området lægger op til skønne gå- og cykelture i den omkringliggende natur. Stubbe Sø ligger inden for gåafstand, og du er samtidig tæt på både skov, strand og Nationalpark Mols Bjerge.
Kun 10 minutters kørsel til Ebeltoft Bådhavn og caféliv
Når du trænger til lidt liv og hygge, ligger Ebeltoft Bådhavn kun ca. 10 minutters kørsel væk. Her kan du nyde det maritime miljø, slentre langs havnekanten, spise på hyggelige caféer og opleve det charmerende byliv med brostensbelagte gader og specialbutikker.
En unik mulighed for dig, der ønsker at opføre et drømmehus i et af Djurslands mest attraktive og naturskønne områder!
Kommuneplanen foreskriver:
Maks. bebyggelsesprocent: 15% af grundens størrelse jf. bygningsreglementets beregningsregler. Maks. bebyggelse: alt inkl. 230m2 (sommerhus, carport, udhuse, overdækninger mm.) Maks boligareal: 180m2 (sommerhus – inkl. evt. kælderareal).
Tagbeklædning skal være grå, mørkegrå eller sort. Der må ikke anvendes glaserede tagsten. Taghældning højst 55 grader.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!