Kongeørnen 26, Egense,
9280 Storvorde
SKØNT SOMMERHUS MED UDSIGT - FAMILIENS NYE FRISTED TÆT PÅ VANDET!Drømmer I om et fristed, hvor hverdagen kan sættes på pause, og hvor der er god plads til både lange ferier og hyggelige weekender med familien? Så er Kongeørnen 26 et oplagt valg. Her udbydes et lyst og velholdt sommerhus i det attraktive sommerhusområde ved Egense – tæt på naturen og med Limfjorden som smuk kulisse.
Sommerhuset er beliggende i tredje række, hvilket giver en skøn udsigt til vandet fra både opholdsrum og have. Her kan I nyde morgenkaffen med kig til fjorden eller lade dagen gå på hæld med solnedgangen i horisonten. Beliggenheden kombinerer ro og naturskønne omgivelser med nem adgang til området omkring Egense, hvor der er gode muligheder for gåture, cykling og udendørs aktiviteter.
Huset er opført i 2008 og fremstår moderne, indbydende og klar til brug. Indenfor mødes I af 98 veludnyttede kvadratmeter med en lys og enkel indretning, der skaber en afslappet sommerhusstemning. Boligens naturlige samlingspunkt er det store køkken-alrum, hvor loftet er ført til kip og giver en fantastisk rummelighed og et flot lysindfald. Her er der god plads til både madlavning, fælles måltider og hyggeligestunder i sofaen – og hemsen tilfører ekstra charme og anvendelses muligheder, hvad enten det er til børnene eller som ekstra soveplads.
Planløsningen er ideel til både familien og gæster, da huset rummer tre gode værelser samt hele to badeværelser, hvilket giver en ekstra grad af komfort og fleksibilitet.
Udendørs fortsætter de gode oplevelser. Den store grund giver masser af plads til leg, boldspil og afslapning i det fri. Haven er nem at holde og indbyder til lange sommerdage, mens den rummelige træterrasse gør det muligt at følge solen fra morgen til aften – perfekt til både grillmiddage og afslapning i loungemøblerne. Derudover får I en praktisk carport med integreret skur, som giver god opbevaringsplads til både haveredskaber og fritidsudstyr.
Egense folder sig ud på tippen mellem Limfjorden og Kattegat, så vandet er omdrejningspunktet, og I kan både nyde lange dage på stranden, ligesom I kan tage færgen over til små spisesteder i feriebyen, Hals.
Alt i alt et skønt og funktionelt sommerhus i attraktive omgivelser – perfekt til jer, der ønsker et sted, hvor minder kan skabes året rundt.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!