Revlevej 10, Egense,
9280 Storvorde
Drømmer I om et sommerhus, hvor ro, nærvær og hyggelige stunder med familien er i centrum? Så byder Revlevej 10 på de perfekte rammer for afslapning og ferieliv i naturskønne omgivelser.Allerede ved ankomsten mærker man den særlige stemning. Sommerhuset er smukt placeret på en stor og ugeneret naturgrund, hvor træer og buske skaber en privat oase med masser af fred og ro. Her kan I nyde naturen, fuglesangen og de lange sommerdage i helt uforstyrrede omgivelser.
Indenfor bliver I budt velkommen i et lyst og indbydende køkken, som er opført i hvide, tidløse materialer. Køkkenet ligger i åben forbindelse med husets rummelige opholdsrum, hvor stue og spiseplads smelter sammen og danner et naturligt samlingspunkt for familien. De store vinduespartier inviterer lyset indenfor, mens brændeovnen skaber en varm og hyggelig atmosfære på køligere dage og aftener.
Boligen rummer to gode værelser med plads til både familie og gæster samt et rummeligt badeværelse, der gør huset funktionelt og komfortabelt til både korte og lange ophold.
Udelivet får særdeles gode betingelser med hele to overdækkede terrasser – én mod øst og én mod vest. Det giver mulighed for at følge solen dagen igennem, hvad enten morgenkaffen skal nydes i de første solstråler, eller aftenen skal rundes af med grill og aftensol. Ønsker I at nyde solen fra en liggestol, er der også en åben terrasse, hvor solen kan nydes fra første til sidste stråle.
Til ejendommen hører desuden en stor carport med tilhørende værksted, som giver god plads til bilen, cykler, haveredskaber eller hobbyaktiviteter.
Den 1.365 m² store naturgrund indbyder til leg, boldspil og afslapning for både store og små. Her er masser af plads til børnenes udfoldelser, og lige ved siden af grunden finder I et stort fællesareal, som giver endnu flere muligheder for leg og fælles aktiviteter.
Beliggenheden er helt i top! Sommerhuset ligger i Egense – et attraktivt område med børne venlige badestrande, kort afstand til Aalborg og gode muligheder for bådplads i lystbådehavnene i Mou, Egense, Øster Hurup og Als Odde.
I Egense findes en købmand, mens større indkøb klares i Storvorde eller Mou.Området byder desuden på det naturskønne Fjordspor, færge forbindelse til Hals med hyggelige restauranter samt kort afstand til Øster Hurups livlige sommerstemning.
Her får I et charmerende sommerhus med en skøn beliggenhed, hvor natur, fred og hyggeligt samvær går hånd i hånd – et sted, hvor ferieminder kan skabes år efter år.
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!