Hjortevej 53, Søften,
8382 Hinnerup
Velkommen til Hjortevej 53 i Søften! Her har I nu mulighed for at bosætte jer i denne indbydende familievilla, som er skræddersyet til børnefamilien. Boligen er totalrenoveret i 2008, med bl.a. gulvvarme overalt, en moderne tilbygning fra 2014, mekanisk ventilation med varmegenvinding fra 2021 og nyt tag på hovedbygningen fra 2024. Når I kommer kørende opad Hjortevej, kommer I til en mindre stikvej, hvor Hjortevej 53 er beliggende for enden. Til boligen har I en carport med et tilhørende skur. I træder ind gennem hoveddøren, og kommer til husets entré, hvor I kan stille skoene og hænge jakkerne. Til højre i entréen finder I et mindre lyst badeværelse med bruseniche. I træder videre ind i boligen, og bliver mødt af køkkenet, som fremstår lyst og funktionelt. Fra køkkenet har I åben forbindelse ind til spisestuen og stue. Et dejligt samlingsrum for hele familien. Rummet har et dejligt stort vinduesparti med en terrassedør, som giver et fantastisk lysindfald. Ud gennem terrassedøren kommer ud på den store flisebelagte terrasse, som vender mod syd. Videre ind i boligen kommer I til værelsesafdelingen. Først finder I endnu et dejligt lyst badeværelse med bruseniche. I værelsesafdelingen finder I hele fire gode værelser, samt et gennemgangsværelse, som kan benyttes som et multirum eller som et kontor. Alle værelser fremstår lyse og har godt lysindfald fra store vinduer. Udendørs finder I en dejlig stor grund på 864 m2, hvor I har rig mulighed for at udfolde jer kreativt. Her er også god plads til boldspil, hygge og leg for både børn og voksne. Hvis I er mere til udendørsafslapning, så kan den nydes på den store terrasse, hvor I har solen fra morgen til aften. Boligens lokation er værd at fremhæve med denne placering i et roligt og attraktivt villakvarter. Her ligger I også placeret med kort afstand til både skole, daginstitution, indkøb og idrætsliv. Samtidigt bor man ikke mere end fem minutters kørsel til motorvejen, kun 12 km ind til Aarhus Centrum og direkte adgang til Bus 200. 
Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!