Møllevangen 26,
8382 Hinnerup
Drømmer I om at bo i en indbydende villa med masser af plads til hele familien – og hvor der indvendigt er tænkt over både detaljer og kvalitet? Så er denne villa på Møllevangen 26 det perfekte valg for jer!Her får I en moderne og velholdt villa med hele 151 m² bolig samt en ekstra underetage på 45 m², der giver jer mange muligheder i hverdagen. Planløsningen er gennemtænkt med fire gode værelser og to badeværelser, så der er plads til både det daglige familieliv og hyggelige stunder med gæster.
Villaens indretning bærer tydeligt præg af sans for kvalitet. Det lækre køkken indbyder til samvær og madlavning, og ligger i åben forbindelse med alrum og stue. Her sørger store vinduespartier for et flot lysindfald, der understøtter den behagelige atmosfære. Rummene giver plads til både en stor spiseafdeling og en hyggelig sofakrog, og fra stuen er der direkte udgang til den overdækkede terrasse – et naturligt ekstra opholdsrum til både morgenkaffen og lange sommeraftener.
Udenfor finder I en have med mange anvendelsesmuligheder – fra børnenes leg, boldspil og trampolin til de voksnes afslapning i grønne omgivelser. De store terrasser skaber de perfekte rammer for grill og hyggelige stunder med familie og venner. Hertil kommer en carport, så bilen står i tørvejr og altid er klar til brug.
Beliggenheden på en stille og lukket villavej giver trygge rammer i hverdagen. Herfra er der kort afstand til både skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder, og samtidig ligger naturen lige uden for døren med oplagte muligheder for gå- og cykelture. Fra Hinnerup Station kan I desuden være i Aarhus C på under 20 minutter.
Efter energimærket er udarbejdet, har sælger fået installeret ventilationsanlæg samt ekstra loftisolering – endnu en detalje, der vidner om omtanke og kvalitet.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!