Næsset 18,
8660 Skanderborg
Storvilla i første række til Skanderborg Sø.Hjertelig velkommen til en villa, der ikke skal beskrives – men opleves!
Næsset 18 i Skanderborg byder på en af byens mest eftertragtede beliggenheder – direkte ud til Skanderborg Sø. Her bor man i første række til vandet med en betagende udsigt og fredelige omgivelser, hvor søens skiftende udtryk bliver en naturlig del af hverdagen. Om aftenen lyser Skanderborg by smukt op på den anden side af søen.
Adressen ligger på Næsset – et område præget af rolige villaveje og en eksklusiv atmosfære. Samtidig er man tæt på alt det, Skanderborg har at byde på – fra hyggelige caféer og gode indkøbsmuligheder til kulturtilbud og naturskønne skovområder, der indbyder til gåture, løbeture eller sejlads på søen.
Skanderborg er en levende og familievenlig by med stærke fællesskaber og gode institutioner. Der er flere skoler, dagtilbud og fritidsaktiviteter i nærområdet, hvilket gør hverdagen både tryg og bekvem for børnefamilier. Infrastrukturen er samtidig i top – der er kort afstand til motorvejen, og turen til Aarhus klares på omkring 20 minutter i bil. Derudover fungerer Skanderborg Station som et vigtigt regionalt knudepunkt med hyppige togafgange mod både Aarhus, Aalborg og København – hvilket gør adressen særligt attraktiv for pendlere.
Selve boligen er en yderst velholdt villa med plads til hele familien. Husets store opholdsrum er hjemmets hjerte, og planløsningen er gennemtænkt med gode værelser og masser af fleksibilitet. På førstesalen finder du i dag to værelser samt en stor udsigtsstue, som nemt kan opdeles i flere værelser, hvis behovet opstår. Fra en stor del af boligens rum er der uhindret udsigt til søen, og den smukke have inviterer til afslapning, leg og udeliv i private rammer.
Her er tale om en bolig med sjæl, atmosfære, en sjælden beliggenhed – og en fabelagtig udsigt.
Ring på tlf. 86 52 52 86 – Vi glæder os til at fremvise boligen for dig.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!