Lillesøvej 6, 1
8660 Skanderborg
Flot og yderst velbeliggende lejlighed i Skanderborg Velkommen til Lillesøvej 6, 1. – en attraktiv adresse i hjertet af Skanderborg, hvor natur og byliv går hånd i hånd.
Skanderborg er kendt for sine smukke søer, den grønne bøgeskov og det hyggelige byliv. Her får du både adgang til naturoplevelser i verdensklasse og en bymidte med caféer, specialbutikker og alle hverdagens fornødenheder – alt sammen inden for gåafstand.
Med Skanderborg Station tæt på er Aarhus kun en kort togtur væk, hvilket gør området ideelt for både pendlere og dem, der sætter pris på nem adgang til storbyen.
Lejligheden på første sal byder på en lys og funktionel indretning – perfekt til det unge par, den fraskilte eller senioren.
Boligens hjerte er det rummelige køkken-alrum og stue i ét, hvor store vinduespartier lukker lyset ind og skaber en varm og indbydende atmosfære. Der er naturligvis direkte adgang til den skønne altan, hvor udsigten til Lillesø kan nydes sammen med en god kop kaffe under den store markise.
Lejligheden rummer desuden en bred fordelingsgang, soveværelse, børne-/gæsteværelse et dejlig tbadeværelse og et praktisk bryggers med vaskemaskine og opbevaringsplads.
Slutteligt er der et tilhørende kælderrum.
Foreningen er sund, og der er styr på tingene. Der er mulighed for at leje en gæstelejlighed for et mindre symbolsk beløb til ejerforeningen, hvis man har behov for at gæster kan overnatte.
Her får du en skøn lejlighed i et af Skanderborgs mest eftertragtede områder. Lejligheden skal ikke beskrives, men opleves.
Ring til John Frandsen på tlf. 86 52 52 86 – vi står klar til at fremvise for dig.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!