Rye Mølle Søvej 1,
8680 Ry
Unik beliggenhed ved Ry Møllesø – et liv tæt på sø, skov og by På Rye Mølle Søvej 1 finder du en sjældent udbudt adresse i hjertet af Søhøjlandet – et af Danmarks smukkeste og mest eftertragtede naturområder. Ejendommen er placeret ganske tæt på bredden af Birksøen og omgivet af frodige, grønne omgivelser, hvor sølandskaber, skovstier og kuperet terræn tilsammen skaber et unikt og fredfyldt miljø.
Der er desuden kun få minutters gang til Ry lystbådehavn, hvor du kan tage en sejltur på søerne, nyde aftensolen på kajen eller købe en is. Vandet indbyder til en tur på paddleboard eller en frisk dukkert, og skovstierne lægger op til en smuk mountainbiketur.
I baghaven ligger Ry Station og bymidten i kort cykel- eller gåafstand. Her finder du hyggelige caféer, indkøbsmuligheder, specialbutikker og et aktivt lokalsamfund. Beliggenheden kombinerer naturens ro med nem adgang til byens faciliteter og offentlig transport.
Du bosætter dig strategisk og ideelt tæt på både Horsens, Silkeborg, Skanderborg – og ikke mindst Aarhus.
Selve huset på Rye Mølle Søvej 1 byder på en stemningsfuld og solid bolig, hvor der er kælet for arkitekturen og detaljerne. Her får du et formidabelt lysindfald og en planløsning, der sikrer en funktionel og nem hverdag. Stueetagen rummer et lyst og indbydende opholdsrum med udsigt til de grønne omgivelser samt direkte adgang til terrasse og have. Derudover byder etagen på et hyggeligt køkken, et godt badeværelse, bryggers og entré.
Førstesalen indeholder et fantastisk forældresoveværelse med walk-in, to gode værelser og endnu et badeværelse.
Det skal desuden fremhæves, at der er tale om et enderækkehus – hvilket betyder ekstra vinduer i gavlen og dermed endnu mere naturligt lys.
En bolig, der byder på meget mere end blot en adresse.
Ring til John Frandsen på tlf. 86 52 52 86 og kom med ud og oplev herlighederne.

Skal du have solgt først?
Jeg tilbyder en gratis og uforpligtende salgsvurdering af din bolig!